Danske økonomi undgår formentlig en recession
De seneste par måneder har dansk økonomi overrasket positivt og kan måske helt undgå en recession. Det skyldes i høj grad en stærk dansk eksport og en spirende optimisme i erhvervstilliden på de største eksportmarkeder. Cheføkonom Palle Sørensen zoomer ind på dansk økonomi.
Overraskende milde vinde blæser ind over dansk økonomi for tiden. Især sammenlignet med et mildest talt udfordrende 2022, hvor krigen i Ukraine, rentestigninger og udhuling af købekraften lagde en markant dæmper på optimismen. Især aktiviteten er højere end forventet, fortæller Palle Sørensen:
”Selvom privatforbruget som ventet er faldet relativt betydeligt, og det offentlige forbrug har trukket aktivitet ud af økonomien, så var eksporten overraskende solid sidste år. Det skyldes ikke mindst succes inden for medicinalindustrien, der voksede markant i 2022 og samtidig udgør en stor del af den danske eksport”.
Ud over en stærk eksport var investeringslysten stor i dansk erhvervsliv sidste år. Og det på trods af de relative massive rentestigninger, som ramte økonomien. Det er dog ifølge Palle Sørensen ikke forventningen, at de gode takter fortsætter.
”Rentestigningerne vil stille og roligt lægge en dæmper på investeringslysten – en effekt, vi forventer, bliver særligt kraftig i år og første halvdel af næste år. Derudover har vi også fået en del relativt positive erhvervstillidsmålinger (PMI) fra de vigtigste danske eksportmarkeder. Så hvor PMI’erne i efteråret pegede på tilbagegang, ser det nu ud til, at der generelt er behersket positiv vækst de fleste steder,” siger Palle Sørensen.
Der er ’malurt i bægeret’
Der er dog ifølge Palle Sørensen også malurt i bægeret. Dansk erhvervstillid peger på fortsat tilbagegang, selv om de seneste to målinger peger i retning af en bedring, så er tilliden fortsat relativt lav og peger ret entydigt på tilbagegang.
”De danske erhvervstillidsmålinger forudser ikke udsving i aktiviteten i samme omfang, som vi fx ser med de europæiske PMI-tal. Samtidig bliver antallet af konkurser ved med at stige og ligger efterhånden på niveau med årene efter finanskrisen. Det afspejler til dels, at hjælpepakker og statslån holdt antallet af konkurser kunstigt lavt under pandemien - men også, at dele af økonomien oplever vigende efterspørgsel. Bl.a. er antallet af konkurser inden for bygge og anlæg forhøjet i øjeblikket”, siger Palle Sørensen.
Når vi ser på antallet af tabte job i konkurserne, så ligger det stort set på højde med niveauerne i 2009 og 2010. Det er dog ikke den væsentligste faktor i forhold til udviklingen på arbejdsmarkedet generelt, fortæller Palle Sørensen.
”Langt hovedparten af ’jobødelæggelsen’ sker i overlevende virksomheder, der tilpasser antallet af ansatte til efterspørgslen. Derudover er forbrugerne fortsat pressede. Det ses blandt andet i forbrugertilliden, der fortsat ligger på et historisk lavt niveau. Og selvom energikrisen efterhånden er afblæst, og energipriserne er kommet massivt ned siden efteråret, så fortsætter inflationen med at presse danskerne, herunder rammes forbrugerne i øjeblikket hårdt af stigende fødevarepriser,” siger han.
Stigende rente rammer forbrugerne
Situationen bliver ikke bedre af, at stigende renter rammer forbrugerne med betydelig forsinkelse. Rådighedsbeløbet blandt boligejere med rentetilpasningslån blive ramt yderligere af de rentestigninger, vi allerede har oplevet, samtidig er der forventninger til yderligere stigninger i de korte renter den kommende tid – dog bliver tempoet mere behersket. En væsentlig formildende omstændighed er til gengæld udfaldet af overenskomstforhandlingerne, der for nylig kom igennem urafstemningen med et rungende ja fra lønmodtagerne.
”De høje lønstigningstakter, som fagforeningerne venter lander på 10-12% over de næste to år, vil holde hånden under privatforbruget og formentlig resultere i markant reallønsfremgang de kommende år,” siger Palle Sørensen.
Forventning om svag vækst i BNP
Oven på den overraskende solide vækst sidste år forventes den gennemsnitlige BNP-vækst at lande på ca. 1,6% i 2023. Det afspejler dog i et stort omfang såkaldt overhæng – altså at væksten i 2022 trækker væksten i 2023 op. Reelt er der tale om en svag vækst, og udfordringerne ventes også at trække spor ind i 2024 og sende væksten ned på 0,9%.
”Det er særligt det private forbrug, der trækker læsset på den lidt længere bane, i takt med, at udhulingen af købekraften fortager sig som konsekvens af faldende inflation og stigende lønninger. Men også det offentlige forbrug og eksporten forventes at kunne bidrage til væksten”, siger Palle Sørensen.
Investeringsniveauet vil dale markant i 2023, da virksomhederne skal tilpasse sig de nye renteniveauer, og investeringerne i boliger falder på grund af lavere aktivitet på boligmarkedet.
”I 2023 vil investeringerne formentlig dale med 5,5%, og i 2024 ventes de at falde med 1,8%. Det offentlige forbrug ventes også at trække tempo ud af økonomien på den korte bane - i 2023 forventer vi, at det offentlige forbrug daler med 0,7%, mens vi venter en vis opblødning i 2024”, siger Palle Sørensen.
Ledigheden vil stige og inflationen falde
Ledigheden landede i 2022 på 76.000 personer i gennemsnit – et tal, der ventes at stige.
”Vi forventer, at ledigheden vil stige, i takt med at afmatningen af økonomien tager til. For 2023 ventes ledigheden at lande på 84.000 personer for derefter at stige en tand mere i 2024 til ca. 88.000 personer. Det betyder, at arbejdsmarkedet reelt forbliver relativt stramt de kommende år, og øger risikoen for opbygning af ubalancer. Det er dog ikke vores hovedscenarie,” siger Palle Sørensen.
Hvad inflationen angår, så har den været mere træg end forventet. I marts var den på 6,7%, og de seneste tre inflationsmålinger vækker bekymring for, at inflationen har bidt sig mere fast end tidligere ventet.
”Faldet i inflationen fra december til januar var stort set udelukkende drevet af skatter og afgifter, herunder navnlig nedsættelsen af elafgiften. Og i februar faldt inflationen med meget beherskede 0,1%. Faldet var noget større i marts - men det afspejler i et betydeligt omfang, at sammenligningsgrundlaget har ændret sig. Det ændrer dog ikke på, at inflationen formentlig har toppet, siger Palle Sørensen.
Den seneste prognose peger på et relativt markant fald i inflationen i løbet af 2023, først og fremmest som konsekvens af den gunstige udvikling i energi- og råvarepriserne.
”Vi forventer, at inflationen vil ligge på 3,5% ved årets udgang. Lander overenskomsterne nogenlunde som ventet med nominelle lønstigningstakter på ca. 5-6% de kommende to år, så vil det også lægge et opadgående pres på inflationen, men vi vurderer, at andre komponenter vil dominere denne effekt, og at inflationen dermed vil fortsætte med at falde. Vores prognose er, at den gennemsnitlige inflation lander på 5,0% i 2023 og 2,8% i 2024”, slutter Palle Sørensen.
Dette indhold er alene udarbejdet til information og inspiration og skal derfor ikke betragtes som en konkret anbefaling om investering. Tal altid med en rådgiver, hvis du overvejer at foretage en investering, og få afdækket, om en given investering passer til din investeringsprofil. Historiske afkast og hidtidig kursudvikling kan ikke betragtes som en garanti for fremtidig afkast og kursudvikling, ligesom investering altid er forbundet med risiko for tab.
Vær opmærksom på, at indholdet kan tage udgangspunkt i, hvad der aktuelt sker på markederne eller i samfundet. Se derfor altid efter datoen, inden du eventuelt reagerer.