Bankkollaps i USA: Banksystemet under pres, men ikke truet
Silicon Valley Bank blev fredag den 10. marts overtaget af de amerikanske tilsynsmyndigheder, efter at banken over få dage var blevet sendt helt i knæ. Det gav fald i både amerikanske og europæiske bankaktier. Chefstrateg Frederik Engholm forklarer situationen, og hvad det betyder for vores forventninger.
Det næststørste bankkollaps i USA’s historie blev fredag den 10. marts en realitet. Stigende renter, et mislykket forsøg på en 2,3 mia. dollar stor kapitalrejsning og et voldsomt bank-run endte ultimativt med at underminere Silicon Valley Banks (SVB) livsgrundlag som selvstændig virksomhed.
Kollapset har ført til en negativ udvikling i bankaktier i både USA og Europa. Ifølge chefstrateg Frederik Engholm skyldes det, at investorerne overvejer, om andre banker også har problemer.
“Episoden giver mindelser til finanskrisen. Dengang var de første ofre - set i bagklogskabens lys - et varsel om, hvad der ville ramme andre banker sidenhen og det, der i sidste ende var på nippet til at rive hele det finansielle system ned,” siger han.
Han forklarer, at når USA’s 16. største bank falder fra hinanden på så kort tid, er der risiko for, at tilliden til banksystemet forsvinder – og den tillid er afgørende.
”Manglende tillid kan medvirke til at skabe flere problemer kortvarigt, indtil der er overblik over forskelle og ligheder på den faldne bank og de resterende. Banker er afhængige af at kunne placere overskydende - eller hente manglende likviditet - hos hinanden på helt kort sigt. Derfor er alt, der udfordrer tilliden til andre banker potentielt et problem,” siger Frederik Engholm.
En særlig bank
SVB var på mange måder en særlig bank med særlige kunder og en særlig aktivbase. Og netop det har, ifølge Frederik Engholm, haft betydning for, at det gik, som det er gået.
Banken har særligt haft tech-startups som kunder, og både indskud og aktiver er helt anderledes sammensat end i mere traditionelle banker i USA. Derudover har SVB haft en meget eksplosiv vækst med mange indskud over de senere år.
“Perioden har været kendetegnet ved meget stor hype om vækstvirksomheder, hvorfor mange af bankens kunder har haft nemt ved at rejse midler, som så er blevet placeret i SVB. Men hvor indskud i de fleste andre banker for en stor dels vedkommende bruges til udlån, har SVB ikke haft samme vækst i udlån som i indskud,” forklarer Frederik Engholm.
Over de seneste år er bankens balance mere end firedoblet fra 44 mia. USD i begyndelsen af 2018 til knap 200 mia. i dag. Udlånet er derimod ikke fulgt med. I 2018 udgjorde det halvdelen af bankens aktiver, mens det blot udgjorde en tredjedel i det seneste regnskab.
Det har ført til, at stadig flere midler er blevet investeret i primært stats- og realkreditobligationer. Her har varigheden været en del længere end på bankindskuddene, hvor der typisk ikke har været nogen varighed.
“Det betyder, at det seneste års voldsomme rentestigninger fuldstændigt har undermineret en meget stor del af bankens aktiver. Og da det for alvor begyndte at blive en bekymring for markedet, begyndte kunder i stor stil at trække midler ud af banken,” siger han.
Banker under pres – men de fleste deler ikke SVB’s sårbarheder
Den gennemsnitlige amerikanske bank adskiller sig væsentligt fra tech-banken på den amerikanske vestkyst. Mens de traditionelle bankers vækst har været markant lavere og udlån udgør en større del af balancen, er knap 70 procent af indskuddene omfattet af indskydergaranti fra den amerikanske stat. I SVB var det blot 10 procent.
Det er dog ikke ensbetydende med, at de mere traditionelle banker ikke også oplever udfordringer. De største og mest afgørende banker har også lidt tab på investeringsporteføljen under de voldsomme rentestigninger. Men fordi de – modsat SVB – er systemiske, er de underlagt stresstests, der stiller krav til blandt andet likviditet.
Alligevel kan rentestigningerne sagtens lægge pres på andre banker, forklarer Frederik Engholm.
”Alle banker oplever tab på deres investeringsporteføljer på grund af rentestigningerne. Men langt de fleste – og i særdeleshed alle de store banker – har håndteret risikoen anderledes og ikke eksponeret sig så voldsomt mod rentestigninger. Men der vil nu være en periode, hvor indskydere, investorer og banker vil være lidt mere varsomme i deres tilgang til andre banker – for en sikkerheds skyld,” siger han.
De store banker står således ikke i samme problemer som SVB.
”Meget tyder netop på, at SVB’s bankforretning var ganske speciel, og det har været udslagsgivende for dens fald. Men fordi tillid er en afgørende faktor, vil der være en risiko for andre dele af banksystemet kan opleve sværere tider,” siger Frederik Engholm.
Sådan skal du forholde dig som investor
Det amerikanske bankkrak og den efterfølgende usikkerhed får os dog ikke til at ændre i vores anbefalinger, selvom både europæiske og amerikanske bankaktier er faldet markant siden SVB’s kollaps.
“Ud fra en samlet vurdering finder vi ikke anledning til at ændre vores overvægt i finansaktier. Overvægten er primært rettet mod europæiske banker, som, på grund af regulering, synes bedre beskyttet mod de risici, der væltede SVB,” siger Frederik Engholm.
Han peger på, at uroen giver betydelig mere usikkerhed om rentebeslutningen i den amerikanske centralbank, Federal Reserve, den 22. marts. Her virker en stor forhøjelse nu længere væk end før SVB’s kollaps.