Sparinvest vinder europæisk hovedpris ved Lipper Fund Awards
Sparinvest hædres igen i år internationalt med tildelingen af to Lipper Fund Awards, hvoraf den ene er en hovedpris. Priserne er en anerkendelse af Sparinvests evne til at skabe langsigtede og risikojusterede afkast de seneste tre år i forhold til konkurrenter.
Helt konkret vinder Sparinvest hovedprisen som Bedste store, europæiske fondsforvalter samt prisen Bedste store europæiske aktieforvalter:
- LSEG Lipper Fund Awards Winner Europe 2024, Best Overall Large Fund Family Group Over Three Years
- LSEG Lipper Fund Awards Winner Europe 2024, Best Equity Large Fund Family Group Over Three Years
”Vi er meget stolte af at vinde hovedprisen samt en meget vigtig aktiepris ved årets Lipper Fund Awards, hvor vi har været i konkurrence med fondsforvaltere i hele Europa. Sparinvest bliver endnu engang anerkendt for at levere gode, konsistente langsigtede resultater til vores investorer, og priserne fra Lipper Fund Awards understreger kvaliteten i Sparinvests investeringsteams – ikke bare i en dansk sammenhæng men også internationalt,” siger adm. direktør i Sparinvest, Jørgen Søgaard-Andersen.
Lipper Fund Awards har i mere end 30 år kåret de bedste kapitalforvaltere i 19 lande. Med priserne belønnes fonde og kapitalforvaltere for vedvarende resultater. Prismodtagerne har vist stabile og stærke risikojusterede afkast sammenlignet med konkurrenterne. Bag prisen står LSEG (London Stock Exchange Group), en af verdens største leverandører af nyheder og finansiel information.
Sparinvest har flere gange tidligere vundet Lipper Fund Awards. Se listen herunder:
2022
- Europe – Global Investment Grade EUR R
- France – Global Investment Grade EUR R
- Austria – Global Investment Grade EUR R
- UK – Global Investment Grade EUR R
- Germany – Global Investment Grade EUR R
- Switzerland – Global Investment Grade EUR R
2019
- Switzerland – best global fund over 10 years (mixed assets)
2018
- France - best fund over 10 years (mixed assets)
- Austria - best group over 3 years (small equity)
- UK - best group over 3 years (small equity)
- Netherlands – best group over 3 years (small equity)
2007
- Germany – Sparinvest Global Value
2006
- Netherlands – Sparinvest Global Value