40 år med global aktiehandel i Danmark – og Sparinvest var med fra begyndelsen

I år er det 40 år siden, at danske investorer fik mulighed for at investere i udenlandske aktier. Hvad fik det af betydning? Hvilke aktier gav de største afkast i 1984? Og hvordan handlede man egentlig aktier før internettet? Sparinvest skruer for en stund tiden tilbage til 1984.

Poul Schlüter var statsminister i Danmark, årets bedst sælgende single var Band Aid’s Do they know it´s christmas, og i biograferne kunne man gnaske popkorn til Blockbusters som Terminator, Gremlins og Karate Kid. Året var 1984, og hvad de færreste sikkert ved, så var det også året, hvor det for første gang blev muligt for danske investorer at udvide porteføljen med globale aktier. I løbet af årene 1983, 1984 og 1985 blev en række restriktioner i kapitalbevægelserne nemlig ophævet.

Med adgangen til udenlandske aktier fik danske investorer mulighed for i langt højere grad at opnå en større spredning i deres porteføljer og dermed opnå muligheden for at reducere risikoen samt drage fordel af vækstmulighederne på internationale markeder. Men hvilke aktier fristede mon de danske investorer dengang i midten af 80’erne?

I 1984 var det velkendte globale selskaber som GE, Siemens, Coca Cola og IBM, der fristede investorerne. Meget har dog alligevel ændret sig gennem årene, og det giver bl.a. udslag i de brancher, der dominerede top 10-listen over de mest værdifulde selskaber, målt på markedsværdi, i begyndelsen af 80’erne.

”Det tankevækkende er, at seks ud af de 10 største selskaber i verden var inden for olie- og gasindustrien. Og kun ét selskab var inden for teknologibranchen. Spoler vi frem til i dag, ser det hele noget anderledes ud. Kun ét selskab på top 10-listen agerer inden for olie- og gasindustrien - og hele syv selskaber agerer inden for teknologibranchen,” siger investeringsekspert i Sparinvest Mette Bossow.

Danskerne kunne altså nu frit købe udenlandske aktier, og i 1. kvartal 1986 købte danske investorer netto udenlandske aktier for DKK 5,0 mia., iflg. nationalbankens kvartalsoversigt – maj 1986 (se https://www.nationalbanken.dk/media/nv0jerym/kvo-maj-1986-ok.pdf ).

En stigning på 3.000 pct.

Springer vi et årti frem til 1995 var danskernes opsparing i investeringsbeviser 6.500 kr. målt pr. indbygger. Det tal er i dag 193.800 kr. målt pr. indbygger - altså en stigning på næsten 3.000 pct. de seneste 29 år.

”Overenskomsterne i begyndelsen af 1990’erne betød, at alle danskere fik en pensionsopsparing som del af deres overenskomst, hvilket medførte et øget fokus på opsparing. Derudover har mange danskere siden midten af 90’erne i større grad fået et økonomisk råderum til at spare op og dermed også et overskud til at investere pengene. Mange investerer i investeringsfonde, da det er en god måde at få et afkast med en god risikospredning og uden at skulle involvere sig i investeringsbeslutningerne. Investeringsforeninger er i de senere år også kommet med et større udbud og i forskellige variationer - så udvalget af investeringsforeninger er i dag stort,” fortsætter Mette Bossow.

En noget mere håndholdt proces

De første aktier, der minder om dem, vi kender i dag, kom til i 1600-tallets Holland, og helt frem til internettets udbredelse var en aktie et fysisk stykke papir - et såkaldt aktiecertifikat, som fysisk skiftede hænder, når de blev handlet. Sådan var det således også i 1984, da globale aktier blev frit tilgængelige for de danske investorer.

Selve handlen var, som så meget andet, en noget mere tidskrævende øvelse dengang i 1984, end når man som investor i dag med blot få klik med musen kan handle aktier med hele verden i et snuptag. Aktiecertifikatet blev opbevaret hos investor selv eller hos den mæglervirksomhed, der foretog handlerne for investor, og når man ville sælge sine aktier, afleverede man det fysiske papir til køber. Handelsbekræftelser, ordrebekræftelser og andre dokumenter blev udvekslet fysisk via post eller fax mellem investorer, mæglervirksomheder og børser. Handel med globale aktier foregik via en mægler, enten via telefonhandel, fysiske børser eller via mæglere, der etablerede filialer i udlandet.

Danmarks første børsnoterede investeringsforening

Sparinvest har som Danmarks første børsnoterede investeringsforening været på banen med investeringsløsninger til danskerne helt siden 1968. Vi var således også på banen dengang i 1984, hvor det blev muligt at tilbyde handel med aktier uden for Danmarks grænser. Dengang, hvor Hilmar Baunsgaard blev statsminister, The Beatles hittede med Hey Jude - og hvor man kunne se Rosemary's Baby og Bullitt med Steve McQueen i biografen.

Fun facts om aktier i 1984

De største amerikanske selskaber i 1984

  • IBM
  • AT&T (telefonselskab – som blev opsplittet af konkurrencehensyn i syv regionale udbydere i 1984)
  • Exxon
  • GE (General Electric)
  • GM (General Motors)

Afkastet i 1984 på udvalgte toneangivende indeks

  • Dow Jones Industrial Average (USA) steg ca. 12,9% målt i DKK.
  • Nikkei 225 (Japan) steg ca. 22,6% målt i DKK.
  • Deutscher Aktienindex, DAX (Tyskland) ca. 5,7% i DKK.


Danskernes aktiebeholdning

De mest almindelige udenlandske aktier blandt danske investorer i 1984-86 var europæiske aktier som BMW, Siemens og Nestlé. Derudover de amerikanske aktiegiganter IBM og Coca Cola samt enkelte japanske aktier som Sony og Toyota.

Relaterede Artikler

Aktuelt | 1 min

Sparinvest vinder europæisk hovedpris ved Lipper Fund Awards

Sparinvest hædres igen i år internationalt med tildelingen af to Lipper Fund Awards, hvoraf den ene er en hovedpris. Priserne er en anerkendelse af Sparinvests evne til at skabe langsigtede og risikojusterede afkast de seneste tre år i forhold til konkurrenter.
Aktuelt | 5 min

Hvad er fordelene ved en investeringsforening?

Over 800.000 danskere investerer i dag via en investeringsforening, og måske overvejer du også denne mulighed? Her får du Investeringsspecialist Mette Harbo Bossows forklaring på fordelene ved at lade en investeringsforening hjælpe med dine investeringer.
Aktuelt | 4 min

Sådan styrer du din investeringsrisiko

For mange investorer er risiko forbundet med risikoen for at gå glip af et godt afkast og ikke så meget sandsynligheden for at tabe penge. Det kan dog være risikabelt at jagte de aktier, som forventeligt vil give de største aktieafkast, hvis ikke man samtidig forholder sig til, om aktiens udsving (volatilitet) passer til ens risikovillighed. Få her formueekspert Jeanette Kølbæks gode råd om risikostyring.