Den amerikanske centralbank må stramme kraftigere for at kvæle inflationen

Senioranalytiker Frederik Romedahl siger om justeringen:

”Amerikansk økonomi er kommet stærkt fra start i 2023, og særligt januar måneds jobrapport, der viste +500.000 nye stillinger, var en klar understregning af, at efterspørgslen efter arbejdskraft fortsat ligger langt over det holdbare, selv hvis der skulle komme større revideringer,” siger Romedahl.

”Samtidig fremstår det økonomiske underlag for arbejdsmarkedet bedre end forventet for bare få måneder siden. Realindkomsterne er i klar bedring som følge af den aftagende inflation, og det medvirker nu til at genoprette den tabte købekraft i økonomien. Det har skabt rum for en bedring i forbrugertilliden - og privatforbruget peger igen op efter januars kraftige reversering af december måneds fald”, fortsætter Frederik Romedahl.

Økonomiens robusthed kan også ses i erhvervsbarometrene. Det gælder særligt på servicesiden, der bøjede af i slutningen af 2022, men som er steget igen. Serviceinflationen er en central indikator for det underliggende inflationspres på grund af dets kobling til arbejdsmarkedet.

Den amerikanske centralbank kommer til at levere en strammere pengepolitik

Den seneste tids udvikling i data viser ikke den opblødning af kapacitetspresset i økonomien, som Fed med sin politik har forsøgt at orkestrere det seneste års tid.

”Vi nærmer os efterhånden det punkt, hvor den finansielle opstramning burde have ramt med størst styrke. Er vi forbi det punkt, så skal der åbenlyst mere til - og det venter vi, at centralbanken kommer til at levere”, siger Frederik Romedahl.

Vi forventer derfor, at Fed Funds-renten (øvre interval) bliver hævet til 5,75% ved mødet i juli (mod tidligere 5,25%), hvilket vil markere terminalniveauet (højeste niveau) i denne cyklus. Vejen derhen forventes at blive forhøjelser á 25bp på møderne i marts, maj, juni og juli - samlet +100bp fra det nuværende niveau på 4,75%.

Dermed forudser vi ikke - som markedet p.t. spekulerer i - at centralbanken løfter tempoet (fx til 50bp i marts), men i stedet vælger at fortsætte i længere tid.

Yderligere forhøjelser af renterne i USA vil lede til en meget stram pengepolitik. Og det kan sagtens vise sig, at økonomien blot har reageret forsinket på den hidtidige stramning, og dermed svækkes igen over de kommende måneder.

”Jo højere vi kommer op i rente, jo mere resolut vil styringsrådet sandsynligvis reagere på de tegn – og evt. standse stramningsforløbet tidligere. Der er også en betydelig risiko for, at den stramning, vi har lagt op til, kan skubbe økonomien i recession senere på året. Det vil i givet fald åbne op for et kraftigere lempelsesforløb, end vi forventer i 2024”, slutter Frederik Romedahl.