Inflationen er på himmelflugt

Senioranalytiker Frederik Romedahl Poulsen stiller skarpt på inflationen og ser på, hvorfor inflationen har ramt et niveau, vi ikke har set siden 1980’erne – og om den vil fortsætte med at stige. Og hvordan vi eventuelt stopper den igen.

Høj inflation lyder sådan lidt 70’er-agtigt. Det skyldes, at vi fra midten af 1970’erne og frem til midten af 1980’erne havde en meget høj inflation, i gennemsnit ca. 9 % om året, og vi har ikke haft lignende inflation siden. Altså lige bortset fra nu, hvor inflationen i skrivende stund ligger på hele 6,7 % i Danmark, 7,4 % i eurozonen og 8,3 % i USA.

Tre primære årsager til den høje inflation lige nu

Ifølge senioranalytiker Frederik Romedahl Poulsen er der tre årsager til den nuværende høje inflation:

1. Forsyningskrise og sammensætning af forbruget

Oven på covid-19 har leveringstiden på næsten alt været meget presset og har sendt priserne i vejret. Derudover har forbrugssammensætningen ændret sig, hvor efterspørgslen efter services er faldet, mens efterspørgslen efter varer er steget. Når alle skal bruge computere og mobiltelefoner samtidig, påvirkes priserne, og vi ser, at det især er prissætningen på varer, som har bidraget til inflationen.

2. Energikrise

Inflationen måles ud fra det, der hedder forbrugerprisindekset, som forsøger at definere, hvad almindelige danskere bruger deres penge på. I dag har vi en oliepris på over 100 dollar samt meget høje gaspriser i Europa. Og da energi vægter meget højt i vores forbrug, påvirker det naturligvis inflationen, når energipriserne stiger så meget, som vi ser i øjeblikket. I eurozonen er især energipriserne en faktor i forhold til inflationen, da gaspriserne er steget voldsomt.

3. Afledte effekter af økonomiske stimuleringer under covid-19

Når økonomien bliver stimuleret så meget, som den gjorde under coronakrisen, vil det have nogle afledte effekter på inflationen. En høj aktivitet vil presse kapaciteten i samfundet, og det betyder højere priser. Næsten alle varetyper stiger kraftigt, særligt i USA, men i Europa ser vi også, at flere og flere produkter bidrager til den høje inflation.

Forventning om faldende inflation til sommer

Hvordan kommer vi så inflationen til livs? Ifølge Frederik Romedahl Poulsen vil løsningen vil igen være finans- og pengepolitikken – nu bare med omvendt fortegn i forhold til under covid-19, hvor der dengang skulle sættes gang i hjulene.

I dag fører regeringen en mindre lempelig finanspolitik, og der er varslet rentestigninger fra Den Europæiske Centralbank (ECB).

”ECB er begyndt at rulle sit opkøbsprogram af obligationer tilbage, hvilket er første step. Derudover har man signaleret, at der vil komme renteforhøjelser hen over sommeren. Det forventes gradvist at ville tage noget af dampen ud af økonomien og medvirke til at holde igen på inflationen.

Samtidig vil vi snart skulle måle inflationen op mod en periode fra sidste år, hvor vi allerede havde høje priser på energi og varer generelt. Så med mindre priserne bliver ved med at stige lige så kraftigt, som i det seneste år, så vil det i sig selv lede til lavere inflation.”

Frederik Romedahl Poulsen er af den klare overbevisning, at inflationen vil falde kraftigt i andet halvår i både USA og Europa.

”Spørgsmålet for mig er mere, om vi ender i en situation, hvor inflationen stabiliserer sig på et niveau, der er over 2% - og måske endda et godt stykke over. Så vil centralbankerne være nødt til at stramme pengepolitikken endnu mere for at opfylde inflationsmålet på de 2%”, udtaler Frederik Romedahl Poulsen.

Flere forskelligheder end ligheder med 1970’erne

Hvis inflationen mod forventning skulle stikke helt af, hvad ville så være det mest drastiske indgreb? I 1970’erne tog den amerikanske præsident Richard Nixon det helt tunge skyts i brug, da man fra politisk hånd regulerede mod pris- og lønstigninger. Dette vil dog næppe være et realistisk scenarie i dag, siger Frederik Romedahl Poulsen og fortsætter:

”Det mest drastiske greb i værktøjskassen i dag vil være en meget kraftig rentestigning i forhold til forventningerne for at tvinge økonomien og derigennem inflationen hastigt ned. Men det er ikke mit udgangspunkt.”

Grundlæggende er det heller ikke oplagt at drage paralleller til højinflationen i 1970’erne, mener Frederik Romedahl Poulsen, for selvom der er visse sammenfald mellem situationen dengang og nu, så er forskellene endnu flere.

I 1970’erne var det også en energikrise, der var med til at holde inflationen høj over en årrække, og også dengang opstod inflationen efter en periode med en kraftig stimulering af økonomien. Men der er også en række væsentlige forskelle, mener Frederik Romedahl Poulsen:

• Økonomien er helt anderledes i dag. Vi er langt mindre afhængige af energi end i de industritunge 1970’er, og vi er også blevet dygtigere til at bruge energi mere effektivt. Energi som input til økonomien spiller derfor en langt mindre rolle i dag.

• I 1970’erne købte man primært energi fra de arabiske lande. I dag er der langt flere muligheder og flere strenge at spille på i en situation som nu, hvor olieprisen er høj i en periode. Energipriserne vil næppe fortsætte med at skubbe inflationen op i dag. I 1970’erne var energipriserne den primære årsag til den årelang højinflation.

• Centralbankernes rolle er en anden i dag. I 1970’erne var der større uklarhed om centralbankernes rolle og prioritering, hvor der fx også blev taget hensyn til arbejdsløsheden. I dag er der ikke tvivl om, hvad centralbankerne skal reagere på – nemlig inflationen.

Vi står på ukendt grund

Nok er forventningen, at der kommer styr på inflationen i løbet af sommeren, men der er ingen tvivl om, at det er forbundet med en vis usikkerhed, for vi står til dels på ukendt grund, siger Frederik Romedahl Poulsen.

”Det er 40 år siden, vi sidst har skullet håndtere høj inflation, og det i en ganske anden økonomi, end den vi har i dag, så der er da en vis usikkerhed om, hvad der egentlig skal til. Skal der mere til end dengang? Eller mindre? Vi ved det reelt ikke, og det er jo i sig selv med til at skabe frygt for recession i markederne i øjeblikket.

Man taler meget om den naturlige rente, altså den rente, der skal til for, at økonomien vokser holdbart over tid. Den kender vi faktisk ikke, men der er indikationer på, at den er faldet meget markant siden sidst, vi havde høj inflation. Men vi ved det ikke. Det betyder også, at så snart de her pengepolitiske stramninger begynder at blive rullet ud, så vil der være en frygt for, at vi krydser den naturlige grænse for hurtigt og derigennem sender økonomien i recession”, slutter Frederik Romedahl Poulsen.

 

Relaterede Artikler

Aktuelt | 5 min

Skattefrit afkast til unge

Interessen for at investere er støt stigende hos unge og deres pårørende. Men hvordan gør man det smartest, når man er under 18 år, og hvilke forhold skal man være særlig opmærksom på?
Aktuelt | 2 min

Stigende interesse for bæredygtige investeringer – men hvilken forskel gør det?

Til trods for energikrise, inflation og krig i Europa, så er interessen for bæredygtige investeringer støt stigende. Men hvilken forskel kan du egentlig gøre som investor? Det fortæller vores chef for bæredygtige investeringer, Søren Larsen, lidt om her.
Aktuelt | 1 min

Fasthold din investeringsstrategi

Uro på de finansielle markeder giver naturligvis panderynker og stiller en række spørgsmål. For med den tårnhøje inflation, rentestigninger og en buldrende energikrise bør man som investor så foretage sig noget?