Få indblik i de vigtigste tendenser i aktiemarkedet, og hvad du kan forvente fremadrettet

Hvad skal du vide som investor, hvis du lige er vendt tilbage fra ferie?

Du kan glæde dig over, at de globale aktiemarkeder har nået nye højder henover sommeren. MSCI World-indekset er steg med ca. 2%. Til gengæld har Emerging Markets-aktier været ramt af ny regulering i Kina, og Deltavarianten har generelt været en større udfordring i Emerging Markets end i Vesten. Det betyder, at MSCI EM nu ligger ca. 10% under højdepunktet i februar.

Sommerens største overraskelse er dog det store fald i de lange renter, som er sket trods stigende inflation. Det kan vidne om, at markederne efterhånden har købt historien om, at inflationen er et forbigående fænomen, som særligt er relateret til udvalgte brancher under genåbningen.

Hvordan kan aktierne blive ved med at stige – fra i forvejen på meget høje niveauer?

En del af forklaringen finder vi i de halvårsregnskaber, som virksomhederne har aflagt, og som viser, at virksomhederne fortsat tjener langt flere penge, end man havde turde håbe på. Vi ser tendensen stort set på tværs af hele markedet, og afhængigt af hvilke signaler virksomheder sender om fremtiden, så bliver det belønnet i ret forskellig grad af investorerne. Vi har flere gange fremhævet de lave renter som en underliggende stærk motivation for, at mange og ikke mindst private investorer rykker flere penge mod aktier, da det er svært at få øje på et afkast af betydning på mange af de mere sikre investeringer. Den tendens er måske forstærket af stigningerne i aktiemarkedet, som får de forsigtige til at føle, at de er gået glip af opturen og må se at komme med på toget. Samtidig er faldende renter som udgangspunkt også godt nyt for aktiemarkedet, så det er en kombination af flere ting.

Er der en korrektion af markedet på vej?

Hen over sommeren har vi set forskydninger og mindre korrektioner i dele af markedet, men på et overordnet niveau har der ikke været meget slinger i valsen. Der er dog særligt to forhold, som kan udfordre aktiemarkederne: Det ene er deltavarianten, og det andet er rentestigninger.

For Deltavariantens vedkommende forventer vi, at kombinationen af stor vaccineudbredelse i de økonomier, som betyder mest for markedet, lav villighed til at genindføre (hårde) restriktioner og befolkningens stigende evne til at navigere i corona-ramte samfund vil resultere i, at 3. bølge vækstmæssigt bliver overkommelig. Vi forventer på den baggrund også, at eventuelle korrektioner i aktierne vil være kortvarige. Risikoen forbundet med Delta-varianten er dog ikke forsvundet endnu, og det samme gælder risikoen for endnu værre mutationer.

Rentestigninger er gift for markedet, da aktiernes meget høje prisfastsættelse er baseret på meget lave renteniveauer. USA’s centralbank, Federal Reserve, signalerer fortsat, at den aktuelt høje inflation ikke giver dem anledning til at hæve renterne, fordi høj inflation er begrænset til enkelte brancher og forventeligt er forbigående. Men begynder vi lige pludselig at se, at prisstigningerne ikke længere er koncentreret om enkelte kategorier som hoteller, fly og brugte biler, men at de også spreder sig til flere dele af samfundet, så kan piben godt få en anden lyd. Vi tror dog i stigende grad, at inflationsdiskussionen vil rykke fra vareinflation til tegn på inflation i lønninger, og den inflation er typisk mere vedvarende. Det handler i bund og grund om, hvorvidt virksomhederne, som p.t. har svært ved at skaffe arbejdskraft, reagerer ved at skrue op for lønningerne. Det kan presse marginer og være et signal til Federal Reserve om, at inflationspresset er dybereliggende. Det kan presse aktiemarkedet, men der er vi altså ikke nu.

Inflationen er steget yderligere henover sommeren. Giver det grund til bekymring?

Når vi ser på arbejdsmarkedet, så peger tingene stadig i retning af flaskehalse, der relaterer sig til stigende efterspørgsel i forlængelse af genåbningen, som forventes at ville løse sig over tid. Der er altså ikke tale om pris- og lønstigninger bredt set, men tværtimod er det enkelte brancher, som driver inflationen. Det er dog for tidligt at sænke skuldrene helt. Vi ser stadig, at der er 10 mio. jobåbninger i USA på den ene side og 8 mio. ledige på den anden side. Det er helt unormalt store tal på begge sider, og det vidner om, at der er problemer med at matche job og arbejdskraft. Vi venter, at det gradvist løser sig – også fordi der i USA er en stor villighed til at rejse efter et job. Samtidig har vi endnu ikke har set den fulde udfasning af understøttelsen i USA, der har givet mindstelønsjob kamp til stregen.
Selvom usikkerheden om inflationen stadig er høj, så lader markederne i stigende grad til at købe argumentet, som Federal Reserve - og vi - har fastholdt om, at den høje inflation er forbigående. Det betyder, at der ikke er grund til at forvente aggressive pengepolitiske stramninger, som markederne tidligere på sommeren var begyndt at tage højde for, og det har også medvirket til, at vi så rentefald over sommeren.

Hvor bekymret skal vi være for Deltavarianten?

Deltavarianten har sendt coronasmitten i vejret verden over, og det har trukket spor i de finansielle markeder over sommeren, hvor renterne bl.a. blev sendt kraftigt ned og optimismen i corona-tyngede brancher som Finans og Energi blev punkteret. Men da ingen i Vesten synes indstillet på nye nedlukninger, er det sandsynligt, at verdensøkonomien kan komme nogenlunde uskadt gennem smittebølgen. Usikkerheden er dog ikke forsvundet endnu. I USA lader Deltavarianten til at være en større udfordring end hos os. Den vigtigste årsag er, at vaccinationsrater i mange stater ligger langt under 50%, hvilket skyldes vaccineskepsis eller det faktum, at corona ikke tages alvorligt. Det gælder i særdeleshed i republikanske stater, hvor sygdommens alvor nedtones af politikerne. Med corona-skepsis følger dog også restriktionsmodstand, og det sænker risikoen for nedlukninger i et omfang, der for alvor hæmmer økonomisk aktivitet.

Hovedscenariet er derfor, at Vesten generelt undgår restriktioner, som sætter væksten i stå. Godt nok ventes væksten i de kommende kvartaler at tage en smule af, men den vil stadig ligge langt over normale niveauer. Får vi ret i den vurdering, bør Deltafrygten langsomt løje af, og genopretningshistorien vil igen blive dominerende i markederne.

Man skal dog være opmærksom på, at historien ser langt værre ud, når vi ser på Asien og Afrika, og at Kina eksempelvis operer med nedlukninger ved selv mindre udbrud – på trods af høje vaccinationsrater. Det svækker væksten lokalt.

For mange lavindkomstlande er historien endnu mere alvorlig. Samlet kan det tage toppen af den globale vækst, men næppe mere end det. Og væksten i Vesten og den mere udviklede del af Asien betyder mere for de store globale virksomheder, de toneangivende centralbanker, de store obligationsmarkeder og aktiemarkedet.