Morningstar Fund Awards 2023: Nykredit/Sparinvest kåret som Danmarks bedste fondshus til aktier og obligationer

Sparinvest og Nykredit er kåret som bedst i Danmark i tre ud af otte kategorier i en prisoverrækkelse, som uafhængige Morningstar står bag. Kåringerne inkluderer bl.a. hovedprisen ’Bedste fondshus til Aktier og Obligationer’.

Den fælles investeringsafdeling i Nykredit og Sparinvest er bedst i Danmark til aktier og obligationer. Sådan lyder det fra det uafhængige analyseinstitut Morningstar, som i sin årlige vurdering af danske investeringsforeninger og porteføljeforvaltere har valgt at kåre Sparinvest og Nykredit som bedst i Danmark i tre ud af i alt otte kategorier.

Adm. direktør i Sparinvest, Jørgen Søgaard-Andersen, glæder sig over kåringerne, som kommer efter et svært investeringsår:

”Jeg er meget stolt af, at Sparinvest og Nykredit vinder tre ud af otte priser hos Morningstar. Heraf hele to ud af de tre hovedpriser. Kåringerne er en klar anerkendelse af den fælles stærke investeringsplatform, som Nykredit og Sparinvest råder over. Tillykke til investorerne og vores samarbejdspartnere,” siger adm. direktør i Sparinvest, Jørgen Søgaard-Andersen.

 

Både aktier og obligationer

Kåringerne inkluderer priserne for ’Bedst til Aktier og Obligationer' og ’Bedst til Aktier’ samt ’Bedste globale aktiefond’, som gives til den bæredygtige fond Sparinvest INDEX DJSI World KL.

Det er sjette år i træk, at investeringsafdelingen i Nykredit og Sparinvest er blandt vinderne af hovedkategorierne til Morningstar Awards og derudover løber med priser i flest kategorier.

Jørgen Søgaard-Andersen er glad for, at kåringerne dækker både aktier og obligationer:

”Kåringerne er en stor anerkendelse af vores arbejde inden for både aktier og obligationer, som er blandt kernekompetencerne i Sparinvest og Nykredit,” siger Jørgen Søgaard-Andersen.

 

En vigtig anerkendelse

Morningstar har lavet bedømmelsen på baggrund af afkast over et, tre og fem år, justeret for den risiko, den pågældende investering indebærer.
Morningstar skriver således på sin hjemmeside, at bedømmelseskriterierne ”skal sikre, at vinderprisen går til fonde, som har leveret stærke etårs-resultater, men samtidig har bevist evnen til at levere konkurrencedygtige resultater på længere sigt uden unødige risici”.

”Det er deres grundige analytiske tilgang og fokus på gode langsigtede afkast, der gør, at Morningstars kåringer hører til blandt de helt tunge. Vi er selvsagt beærede over igen at modtage priser fra Morningstar,” siger Jørgen Søgaard-Andersen.

Om Sparinvest og Nykredit

Som datterselskab i Nykredit-koncernen samarbejder Sparinvest og Nykredit med en lang række pengeinstitutter over hele landet om at give de bedste produkter og rådgivning inden for formue og investering, ligesom de leverer kapitalforvaltning til professionelle investorer. Tilsammen har Nykredit og Sparinvest stor ekspertise, mange års erfaring og en bred palette af investeringsløsninger. 

Nykredit ejer 75 pct. af Sparinvest, mens de resterende 25 pct. ejes af danske pengeinstitutter og forsikringsselskaber.

Læs mere om Nykredit på nykredit.dk.

Relaterede Artikler

Aktuelt | 2 min

Bankkollaps i USA: Banksystemet under pres, men ikke truet

Silicon Valley Bank blev fredag den 10. marts overtaget af de amerikanske tilsynsmyndigheder, efter at banken over få dage var blevet sendt helt i knæ. Det gav fald i både amerikanske og europæiske bankaktier. Chefstrateg Frederik Engholm forklarer situationen, og hvad det betyder for vores forventninger.
Aktuelt | 2 min

Hvordan er det med skatten på blandede fonde?

Når du investerer i blandede fonde, dvs. fonde, der både investerer i aktier og obligationer, er der nogle skatteregler, du skal være opmærksom på.
Aktuelt | 2 min

Sparindex-fond kåret af Morningstar Fund Award 2023 igen

Den bæredygtige fond, Sparindex DJSI World, står igen øverst på sejrsskamlen, når Morningstar uddeler Morningstar Fund Award 2023. Morningstar udnævner hvert år de bedste fonde i Danmark inden for en række kategorier, de vurderer er særligt interessante for danske investorer. Sparindex DJSI World-fonden vinder prisen i kategorien Bedste Globale Aktiefond.