Øget forventning til væksten i eurozonen

Vores analytikere har løftet den økonomiske prognose for eurozonen i 2023. Det skyldes den seneste tids positive udvikling. Gaspriserne i Europa er tilbage på niveauer fra før Ruslands invasion af Ukraine. Samtidig har aktivitetstabet som følge af sidste års voldsomme inflationschok været mindre end forventet.

”De foreløbige BNP-tal for 4. kvartal viser stort set stilstand blandt de større euro-økonomier, hvoraf særligt de mest gasafhængige økonomier, Tyskland og Italien, så forholdsvist marginal tilbagegang. Modvinden fra høje energipriser har vist sig væsentligt mere begrænset end frygtet, og med de mere positive udsigter for gasforsyningen ser vi presset på købekraft og omkostninger løje yderligere af igennem 1. halvår. Det giver rum til at fortsætte den vækstbedring, som virksomhedernes forventninger til fremtiden (PMI/IFO- indeksene) på det seneste har signaleret”, siger senioranalytiker Frederik Romedahl.

2023 vil dog næppe starte synderligt positivt i BNP-termer.

Frederik Romedahl fortsætter: ”Aktiviteten tog ifølge nøgletal som industriproduktion og detailsalg af i løbet af 4. kvartal 2022, og det giver i vores prognose underhæng til væksten i 1. kvartal. Vi ser tilbagegang i størrelsesordenen 0,5%. Bedring igennem kvartalet giver dog et bedre udgangspunkt for de følgende kvartaler, end vi oprindeligt havde indregnet. Samlet giver vores revisioner for 1. halvår anledning til et løft i prognosen for 2023 fra oprindeligt -0,5% til nu 0,3%. Det handler også om, at udgangspunktet, med den bedre end ventede vækst i 4. kvartal 2022, er blevet stærkere. Vi sænker forventningen til 2024 en spids fra 1% til 0,8%.”

Nedjustering af inflationsforventningen

De forbedrede makroudsigter og lavere energipriser smitter af på vores inflationsprognose. For 2023 nedjusteres forventningen til inflationen fra 6,3% til 5,8% (årsgennemsnit), mens den månedlige inflation forventes af slutte året i 2,5%. Til gengæld løftes prognosen for 2024 fra 1,8% til 2,3%.

”Nedjusteringen af 2023 skyldes primært lavere energipriser, end i vores oprindelige prognose, mens løftet i 2024 skyldes et mere vedvarende bidrag fra serviceinflationen. Det sidste hænger sammen med, at et stærkere vækstunderlag giver bedre grobund for, at stramheden på arbejdsmarkedet i store dele af Europa gradvist vil veksles til højere lønstigninger. Det er særligt serviceinflationen følsom over for. Kerneinflationen ventes at konvergere mod 2% i løbet af 2024, men senere end vi oprindeligt havde lagt op til”, slutter Frederik Romedahl.

Dette indhold er alene udarbejdet til information og inspiration og skal derfor ikke betragtes som en konkret anbefaling om investering. Tal altid med en rådgiver, hvis du overvejer at foretage en investering, og få afdækket, om en given investering passer til din investeringsprofil. Historiske afkast og hidtidig kursudvikling kan ikke betragtes som en garanti for fremtidig afkast og kursudvikling, ligesom investering altid er forbundet med risiko for tab.

Vær opmærksom på, at indholdet kan tage udgangspunkt i, hvad der aktuelt sker på markederne eller i samfundet. Se derfor altid efter datoen, inden du eventuelt reagerer.