Inflationen falder i Danmark, EU og USA

De seneste inflationstal fra Danmarks Statistik viser dog, at kerneinflationen er steget til hele 6,6% i december, hvilket er en stigning på 0,6 procentpoint i forhold til november. I USA er både inflationen og kerneinflationen faldet – helt som ventet.

”Det er særligt faldende el-, benzin- og dieselpriser, der trækker inflationen ned. Ses der på underkomponenterne, var det navnlig det faldende bidrag til inflationen fra elektricitet og andet fast brændsel, der fik komponenten boligbenyttelse, elektricitet og opvarmning til at falde. Det seneste fald i gas- og elpriser fra dagene op til jul og frem til i dag er naturligvis ikke afspejlet i december-målingen, men vil bidrage negativt den kommende tid,” fortæller cheføkonom Palle Sørensen.

Kerneinflationen er drevet op af eksempelvis møbler og boligudstyr samt kommunikation. Samtidig bidrager kultur og fritid til den højere kerneinflation. En række råvarer vil fremover også bidrage negativt til inflationen. Oliepriserne ligger stadig væsentligt under juni-niveauet. Og tømmer- og jernpriserne samt hvedepriserne er også faldet meget siden toppen. Det er alt sammen med til at fjerne en del af inflationspresset, men det vil tage tid, før det rammer forbrugerpriserne. På nuværende tidspunkt er prognosen for den gennemsnitlige inflation i 2023 4,7% og i 2024 2,3%.

I USA dykkede inflationen i december

I USA går inflationen den rigtige vej, og den faldt i december fra 7,1% til 6,5%. Kerneinflationen faldt fra 6,1% til 5,7%. Det var helt som forventet.

Den samlede inflation og kerneinflationen har i høj grad været drevet af nogle kraftige effekter gennem de seneste måneder - fx aftagende prisstigninger på mange varer, som steg voldsomt i pris på grund af flaskehalsproblemer i den sidste del af coronakrisen. Det drejer sig fx om biler, som siden starten af året er gået fra at bidrage med 1,75 procentpoint til inflationen til nu stort set ingenting, siger chefstrateg Frederik Engholm, og fortsætter:

”Samme udvikling ses i energipriserne, hvor bidraget til inflationen siden sommer er gået fra 3 procentpoint til 0,5 i dag. Bidraget fra medicinske services (vægt: 7% i CPI) er også fortsat aftagende i december. Modsat er udviklingen i boligomkostninger, som i tiltagende grad trækker op i kerneinflationen (+2,5 procentpoint i december). Men der er ret klare tegn på, at den tendens forsvinder gennem 2023, da huslejen på nye lejemål slet ikke stiger som tidligere. Gennemslaget kommer typisk med forsinkelse pga. indsamlingsmetoden hos statistikbureauet (BLS), der foregår ved periodiske stikprøver i de enkelte boligområder. Resultatet er, at gennemslaget fra prisudviklingen på nye lejemål typisk rammer inflationen ca. 12 måneder efter.”

Centralbank gransker inflationstallene

Nogle komponenter i inflationen har en meget dominerende effekt på den samlede inflation og repræsenterer måske ikke det underliggende inflationspres særlig præcist. På den baggrund er den amerikanske centralbank begyndt at se nøjere på tallene. Det gælder eksempelvis på udviklingen i serviceprisinflationen ekskl. boligudgifter, da boligudgifter som sagt reagerer meget trægt. På den måde kan man komme ind til den del af inflationen, som er knyttet mest op på arbejdsmarkedet – altså den del, som centralbanken mest direkte mener at kunne påvirke med sin politik. I modsætning til den samlede inflation tiltog serviceinflationen (ekskl. bolig) i december en spids fra 4,9% til 5,0%. Det kan fastholde inflationsbekymringer hos den amerikanske centralbank (Fed).

Noget tyder på, at aftagende styrke i en række amerikanske nøgletal på det allerseneste kombineret med inflationstal, som efterhånden er faldet meget i forhold til toppen på over 9% i sommer, bidrager til en blødere kommunikation fra Fed. Flere medlemmer af centralbanken taler nu om mere beskedne renteforhøjelser, og om at rentetoppen ikke ligger langt væk.