*c-questionc question887625C2-7BF1-4000-B4A3-B26DC9267EA1@3x2F9E87B5-5CC3-4957-855A-0368FBC07B2C@1xGroup 13-Group 13-Group 13+Group 13+c-questionflag-enStroke 1Stroke 1
Artikel Aktuelt | 2 Min

Sparinvest vil være CO2-neutral inden 2050

Som en del af Nykredit-koncernen har Sparinvest tilsluttet sig det såkaldte ’Net Zero Asset Managers Initiative’. Det betyder, at vi forpligter os til at sænke alle vores investeringers CO2-udledninger til samlet at være neutrale senest i 2050. Det er et vigtigt skridt i bidraget til at opnå Paris-aftalens målsætning om at begrænse temperaturstigningerne til under 1,5 grader.

Langsigtet mål kræver handling nu

Selv om der er lang tid til 2050, er det selve forpligtelsen, som er vigtig at hæfte sig ved. For den kræver handling både på kort og mellemlangt sigt.

Som en del af aftalen skal vi sætte os delmål for reduktion af udledning fra de investeringer, vi laver, og det skal vi kunne dokumentere. Derudover forpligter vi os til at indgå i arbejdet med at udvikle metoder, der kan måle vores investeringers klimapåvirkning.

Både Danmark og EU har sat sig meget ambitiøse reduktionsmål allerede i 2030 på henholdsvis 70% og 55%. Så der er fornuft i, at vi sammen med andre forvaltere sætter vores kræfter ind på dette område. Det hjælper os, når vi sammen går i dialog og stiller krav til de virksomheder, vi er investeret i. Det sker bl.a. via initiativet Climate Action 100+, hvor vi stiller krav til verdens 161 mest udledende børsnoterede selskaber om, at de skal fremlægge konkrete planer for omlægning til en økonomi, der er på linje med Paris-aftalen.

Sparinvest er i front på bæredygtighed

Sparinvest er en del af Nykredit-koncernen, og det er vores klare målsætning at være Danmarks samfundsansvarlige formueforvalter. Det er et område, vi har arbejdet med i mange år, og dette nye tiltag er blot et i rækken af mange vigtige skridt mod at sikre ansvarlige, klimavenlige og bæredygtige investeringer til vores kunder.

Læs mere om vores arbejde med bæredygtig og ansvarlig investering

Hvad er ’Net Zero Asset Managers Initiative’

Initiativet blev startet i december 2020 af 30 internationale kapitalforvaltere, som forpligtede sig til at begrænse deres investeringers samlede CO2-udledning til 0% i 2050 eller tidligere. Siden da har flere tilsluttet sig, og det gør Sparinvest nu også.

Det er et initiativ, der både har til formål at drive den bæredygtige udvikling inden for formueforvaltning, men som også skal fungere som et forum for videndeling.

Relaterede Artikler