De hyppigst stillede spørgsmål om investering lige nu

Skal jeg beholde mine investeringer eller indfri gæld?

Til det spørgsmål findes der ikke et enkelt og entydigt svar, men det kan koges ned til tre forhold: Risikovillighed, forventninger og fleksibilitet.

• Risikovillighed deler ofte vandene. Den forsigtige person vil typisk bruge pengene på at afdrage gæld, mens den mere risikovillige person går efter at få et afkast, som overstiger omkostningerne på lånet. Og så er der igen dem, som vil begge dele, og derfor vælger at bruge nogle af pengene på afdrag og nogle af dem på investering.
• Hvis du vælger at investere fremfor at afdrage gæld, er det en form for gearet investering - dvs. at du investerer for lånte penge. Det kan lyde skræmmende, men husk, at stort set alle danskere gør det. Vi sparer op til pensionen, kontantbufferen til en regnvejrsdag og meget andet, i stedet for kun at afdrage på gælden - og det giver rigtig god mening, for på den måde har vi altid lidt i reserve til at betale uforudsete udgifter eller være klar til at kunne investere i fx ny bil eller andet, hvis en god mulighed opstår.
• I en tid med høje renter skal du være opmærksom på, at det kræver en vis risikovillighed, hvis du skal opnå et afkast, der kan slå den rente og evt. bidrag, som der betales på gæld i dag. Og med hensyn til dyre forbrugslån, så kan det det typisk betale sig at afdrage først, inden du begynder at investere.
• Dine forventninger er også væsentlige. Hvis du forventer, at aktier og obligationer kan give et højere afkast, end hvad du betaler i rente på din gæld, så kan det betale sig at investere frem for at afdrage på gælden. Men her er det, at risikovilligheden kommer ind. Der er ingen garanti for, at de finansielle markeder udvikler sig som forventet, og det kan betyde, at du ikke får et afkast, der er større, end hvad du betaler på lånet – eller endnu værre: Du kan risikere at tabe penge på dine investeringer. Husk derfor det gamle ordsprog ”man skal ikke lægge alle sine æg i én kurv” – på den måde minimerer du risikoen for tab.
• Fleksibilitet er også et nøgleord. Har du en tilpas lav restgæld i din bolig (40-60 procent), så kan det give god mening at have nogle penge investeret, som du nemmere kan få i hånden, hvis en uforudset omkostning eller mulighed opstår. Ved både at have lidt gæld og investérbar formue, låser du ikke din formue i murstenene og opnår på den måde større fleksibilitet.

”Du skal derfor spørge dig selv: Er jeg risikovillig nok til at investere, frem for at afdrage gælden? Har jeg en forventning om, at mine investeringer opnår et højere afkast, end hvad jeg betaler i renter og evt. bidrag på mit lån? Og hvor vigtig er fleksibilitet for mig? Kan du svare på disse spørgsmål, så ved du også, om investering eller at afdrage gæld er det rigtige for dig. Hvis du fortsat er i tvivl, skal du naturligvis søge rådgivning.”

Jeanette Kølbek, formueekspert.

Hvordan skal jeg forholde mig til krigen Israel/Hamas som investor?

”Det bedste du kan gøre er alene at forholde dig til konflikten som menneske, men ikke som investor. Vi vurderer, at konflikten sandsynligvis ikke spiller nogen afgørende rolle for verdensøkonomien. Hovedforventningen er, at olieforsyningen i sidste ende ikke vil påvirkes af krigen. Er det rigtigt, så har den ikke nogen investeringsmæssig betydning. Skulle der opstår en storkrig i regionen er det en anden sag - men det forekommer mindre sandsynligt.”

Frederik Engholm, chefstrateg.

Hvordan ser afkast og renteudvikling ud i krigstider – og kan man sikre sine investeringer i krigstider?

”Oftest er mindre/regionale krige uden nogen langsigtet effekt på de finansielle markeder. Det gælder golfkrigene, Vietnamkrigen, Ukrainekrigen, Cubakrisen. Verdenskrige er selvfølgelig en anden historie. Man kan aldrig helt sikre sine investeringer – man kan i stedet realisere dem. Og man kan lave forskellige typer af finansiel afdækning (forsikring) - men det er mere kompleks.”

Frederik Engholm, chefstrateg

Hvorfor ikke aftaleindskud i stedet for investeringer?

”Med det høje renteniveau er det et relevant spørgsmål at stille. Indlånsrenten er nemlig tilbage, og det kan således være fristende at lade pengene stå på en indlånskonto, hvor du typisk kan låse pengene i en periode til en rente, du aftaler med dit pengeinstitut. Her skal du dog være opmærksom på det, vi kalder for genplaceringsrisikoen, som beskriver den risiko, der ligger i, at du jo af gode grunde ikke kan vide, hvilken rente du vil kunne få, når du skal genplacere pengene, når den aftalte låste periode udløber. Derudover har indlånsrenten i et historisk perspektiv haft svært ved at holde trit med inflationen. Det betyder, at de penge, du har på en indlånskonto, vil du typisk over tid kunne købe mindre for.
Er du typen, der sover dårligt om natten ved tanken om, at din opsparing kan svinge i værdi, som det jo er tilfældet, når du investerer, kan indlånskontoen dog være et godt alternativ til investering.”

Jeanette Kølbek, formueekspert.

Hvorfor har jeg ikke fået mere afkast på obligationerne, da renten allerede steg meget sidste år, og renten fortsat er høj i år?

”Obligationer fungerer sådan, at når renterne stiger, så falder kursen. Og fordi renterne generelt er steget yderligere gennem 2023, så er kursen på obligationerne faldet. Det har trukket afkastet nedad. På den anden side, så er renterne kommet op i et niveau, hvor det løbende afkast på obligationerne efterhånden begynder at kunne mærkes. Så selvom 2023 ikke har været så god, som man kunne have håbet, så er der en pæn sandsynlighed for, at afkastet de kommende år bliver bedre – simpelthen fordi renterne er kommet op på et højt niveau.”

Frederik Engholm, chefstrateg.

Hvorfor klarer grønne aktier sig så dårligt (Ørsted, Vestas m.v.)?

”Mange såkaldte grønne selskaber er vækstaktier – dvs. det er aktier, som forventes at vokse meget i fremtiden. Den slags aktier falder typisk, når renterne stiger kraftigt. Og det har de jo gjort. Desuden har nogle specifikke problemer med forsyningslinjer, regulering og finansieringsomkostninger medvirket til at lægge pres på både producenter af udstyr til produktion af vedvarende energi (fx Vestas) og forsyningsselskaber (som fx Ørsted).”

Frederik Engholm, chefstrateg.

Hvad kan vi forvente vil ske med aktierne op til valget i USA, og hvad hvis Trump vinder?

”Vi ser stadig med en vis bekymring på aktiemarkedet, da de nuværende økonomiske udsigter og rentemiljø ikke er så gunstigt for aktiemarkedet. I den forbindelse bliver valget sekundært. Vi tror i udgangspunktet ikke, at markedet vil reagere lige så positivt som sidst, hvis Trump vinder igen. Men vi kender jo endnu ikke hans valgprogram, så det er for tidligt at spå om.”

Frederik Engholm, chefstrateg.

Dette indhold er alene udarbejdet til information og inspiration og skal derfor ikke betragtes som en konkret anbefaling om investering. Tal altid med en rådgiver, hvis du overvejer at foretage en investering, og få afdækket, om en given investering passer til din investeringsprofil. Historiske afkast og hidtidig kursudvikling kan ikke betragtes som en garanti for fremtidig afkast og kursudvikling, ligesom investering altid er forbundet med risiko for tab.
Vær opmærksom på, at indholdet kan tage udgangspunkt i, hvad der aktuelt sker på markederne eller i samfundet. Se derfor altid efter datoen, inden du eventuelt reagerer.