Vigtigt at eje aktier for at slå inflationen

25.10.2018
Læs kommentar fra chefstrateg i Sparinvest, David Bakkegaard Karsbøl.
David Bakkegaard Karsbøl

”De sidste mange års gunstige betingelser for aktiemarkedet er ved at ophøre, og man skal derfor som investor i stigende grad fokusere på kapitalbevarelse snarere end håbe på store afkast. I en verden, hvor stort set alle aktivklasser er markant dyrere i forhold til deres indtjening, end de har været i mange år, vil dette i sig selv være en udfordring for investorerne.”

Det skriver chefstrateg i Sparinvest, David Bakkegaard Karsbøl i hans seneste kommentar i Jyllands-Posten, som blev bragt den 23. oktober 2018 og som sætter fokus på blandt andet de stigende amerikanske renters effekt på det globale aktiemarked.

”Selvom der ikke er nogen enkle løsninger på problemet, bør man som investor stadig være investeret for at slå inflationen. Diversifikation er stadig et nøgleord, og historien viser med al ønskelig tydelighed, at markedet kan være irrationelt og dyrt i længere tid af gangen.”

”At være ude af markedet på et tidspunkt, hvor centralbankerne som reaktion på svagere makroøkonomiske tal annoncerer, at de vil forsinke normaliseringen af pengepolitikken, kan være en stor fejl. Når det er sagt, bør man som investor dog nok skalere ned på sine mest risikable investeringer og overveje, om man kan tåle større volatilitet fremover.”

Kan aktierne blive dyrere, end de er nu?

David Bakkegaard Karsbøl vurderer, at amerikanske aktier vil give et afkast på omtrent fire pct. om året, at europæiske aktier vil kunne give omtrent fem pct. om året, og at emerging markets aktier vil kunne give omtrent syv pct. om året over de kommende ti år. Det skyldes for det første, at aktiemarkederne er så dyre og for det andet, at så mange investorer allerede har en stor eksponering til aktier i forhold til det historiske gennemsnit. Man kan derfor populært spørge, hvor den næste investor skal komme fra, og hvordan aktierne kan blive endnu dyrere, når alle allerede har investeret.

Læs hele kommentaren her

Om os

Sparinvest blev grundlagt i 1968 som en dansk investeringsforening, men er siden vokset til en international kapitalforvalter med aktiviteter i 15 europæiske lande.

Garanti Invest har siden 2015 været en del af Sparinvest-koncernen.

Privatlivspolitik   |   Cookie politik

Disse oplysninger skal ikke betragtes som et tilbud eller opfordring til at købe eller sælge værdipapirer eller investeringsbeviser. Endvidere kan oplysningerne ikke betragtes som investeringsrådgivning, hvorfor brugerne opfordres til at søge individuel rådgivning om egne investeringsmæssige og dertil knyttede forhold. Der gøres opmærksom på, at historiske afkast og kursudvikling ikke kan betragtes som en garanti for fremtidig kursudvikling og afkast, da investeringsbevisernes værdi enten kan stige eller falde.