Sparinvest får ny mand til Lokal Puljeinvest

15.08.2016
Den 49-årige Thomas Bonnor blev pr. 1. juli ansat i Sparinvest som salgsdirektør. Ansættelse skete samme dag, som Sparinvest lancerede Lokal Puljeinvest i samarbejde med 12 pengeinstitutter og Thomas Bonnor bliver ansvarlig for puljekonceptet i forhold til både salg og produktudvikling.
Thomas Bonnor ser det som sin opgave at forme fremtiden for Lokal Puljeinvest sammen med de deltagende pengeinstitutter. Derudover skal han arbejde med at brede konceptet ud til alle pengeinstitutter blandt både aktionærer og ikke aktionærer i Sparinvest. 

”Jeg har i princippet hele den danske pengeinstitutsektor som målgruppe,” siger Thomas Bonnor i forbindelse med ansættelsen.

Thomas Bonnor kommer fra en lignende stilling i SEB, hvor han havde ansvaret for såkaldt tredjepartdistribution i Danmark. Udover puljer havde han også ansvaret for andre kapitalforvaltningsprodukter som f.eks. investeringsforeninger og PM-aftaler. Thomas Bonnor har derfor en betydelig relation til lokale og regionale pengeinstitutter.

”Lokal Puljeinvest er et produkt, som er enkelt og let tilgængeligt, og det betyder, at det er let for kunderådgiverne i pengeinstitutterne at forklare og let at forstå for deres kunder. Puljestrukturen er baseret på, at en masse investorer slår sig sammen for at investere deres opsparing på en effektiv måde, både når det drejer sig om forvaltning og om omkostninger,” siger han og tilføjer, at puljerne har en transparent struktur, som lever op til Mifid II krav mht. omkostninger.

Thomas Bonnor skal sidde i Sparinvests Taastrup-afdeling.

Om os

Sparinvest blev grundlagt i 1968 som en dansk investeringsforening, men er siden vokset til en international kapitalforvalter med aktiviteter i 15 europæiske lande.

Garanti Invest har siden 2015 været en del af Sparinvest-koncernen.

Privatlivspolitik   |   Cookie politik

Disse oplysninger skal ikke betragtes som et tilbud eller opfordring til at købe eller sælge værdipapirer eller investeringsbeviser. Endvidere kan oplysningerne ikke betragtes som investeringsrådgivning, hvorfor brugerne opfordres til at søge individuel rådgivning om egne investeringsmæssige og dertil knyttede forhold. Der gøres opmærksom på, at historiske afkast og kursudvikling ikke kan betragtes som en garanti for fremtidig kursudvikling og afkast, da investeringsbevisernes værdi enten kan stige eller falde.