Ny investeringsdirektør

18.09.2018
Sparinvest har ansat den 48-årige svensker Thomas Gunnarsson som ny investeringsdirektør (CIO). Han erstatter Jørgen Søgaard-Andersen, der 1. september overtog jobbet som CEO i Sparinvest efter Per Noesgaard.

 
Thomas Gunnarsson, ny CIO i Sparinvest

Med stillingen som CIO bliver Thomas Gunnarsson også medlem af direktionen, der ved samme lejlighed udvides med to personer, så den fremover består af syv personer. Han tiltræder den 5. november 2018.   
Som investeringsdirektør får Thomas Gunnarsson ansvar for alle de produkter, som Sparinvest udbyder. Der sker ingen ændringer blandt de øvrige ansvarlige i Sparinvests kapitalforvaltning.

”Jeg kender Thomas Gunnarsson både personligt og fagligt fra vores fælles tid i ATP Alpha, hvor han fungerede som først CFO og derefter som Co-CIO og til sidst som CEO. Han styrede de forskellige ansvarsområder i ATP Alpha med sikker hånd, og jeg er overbevist om, at han som en del af teamet i Sparinvest kan bygge videre på de flotte resultater, vi har opnået de seneste år”, siger Jørgen Søgaard-Andersen, der er glad for både Thomas Gunnarssons internationale baggrund og hans dybe kendskab til den danske finansverden.

Thomas Gunnarsson er født og uddannet i Sverige, men han har arbejdet mange år i Danmark og var senest ansat som CFO i Bankinvest. Han forlod Stockholm School of Economics med en Msc. i Economics & Business Administration i 1994, hvorefter han arbejdede to år i London for L.E.K. Consulting. Derefter gik turen tilbage til Sverige, hvor han blev ansat i investeringsselskabet AB Industrivärden, hvor han arbejdede som først analytiker og derefter trader og porteføljemanager. I 2004 gik turen til Danmark, hvor han startede i ATP som porteføljemanager i investeringsafdelingen i Hillerød. Han var med til at opbygge og lede ATP Alpha frem til 2013, hvor han i seks år arbejdede sammen med Jørgen Søgaard-Andersen.

 

Nye direktører med ansvar for Corporate Services og Operations

Samtidigt med ansættelsen af Thomas Gunnarsson styrker Sparinvest direktionen med to nye medlemmer: 

Den juridiske chef Lise Bøgelund, der har været ansat i Sparinvest i 11 år, bliver juridisk direktør. Lise Bøgelund er cand. jur. og advokatuddannet ved Københavns Universitet i 2003 og efter at have arbejdet som jurist i først Beskæftigelsesministeriet og derefter Økonomi- og Erhvervsministeriet blev hun i 2007 ansat som jurist i Sparinvest, hvor hun de seneste seks år har været leder af den koncernjuridiske afdeling og direktionssekretariatet.

IT-chef Lars Højberg har været ansat i Sparinvest i syv år, og er udnævnt til COO. Lars Højberg er uddannet fra CBS, hvor han tog en Cand. Merc. (Msc) i Finance i 1989. Hans første ansættelse var i det daværende Privatbanken, hvor han var ansat frem til 2008, hvor han sluttede som viceadm. direktør for Nordea i Luxembourg. Derefter blev han CEO for Bankinvest i Luxembourg før ansættelsen i Sparinvest i 2011, hvor han har været IT-chef de seneste fire et halvt år.

 

Om os

Sparinvest blev grundlagt i 1968 som en dansk investeringsforening, men er siden vokset til en international kapitalforvalter med aktiviteter i 15 europæiske lande.

Garanti Invest har siden 2015 været en del af Sparinvest-koncernen.

 

Privatlivspolitik   |   Cookie politik

Disse oplysninger skal ikke betragtes som et tilbud eller opfordring til at købe eller sælge værdipapirer eller investeringsbeviser. Endvidere kan oplysningerne ikke betragtes som investeringsrådgivning, hvorfor brugerne opfordres til at søge individuel rådgivning om egne investeringsmæssige og dertil knyttede forhold. Der gøres opmærksom på, at historiske afkast og kursudvikling ikke kan betragtes som en garanti for fremtidig kursudvikling og afkast, da investeringsbevisernes værdi enten kan stige eller falde.

Disse oplysninger skal ikke betragtes som et tilbud eller opfordring til at købe eller sælge værdipapirer eller investeringsbeviser. Endvidere kan oplysningerne ikke betragtes som investeringsrådgivning, hvorfor brugerne opfordres til at søge individuel rådgivning om egne investeringsmæssige og dertil knyttede forhold. Der gøres opmærksom på, at historiske afkast og kursudvikling ikke kan betragtes som en garanti for fremtidig kursudvikling og afkast, da investeringsbevisernes værdi enten kan stige eller falde.