Masser af momentum i Sparinvest Momentum Aktier

26.06.2014
Sparinvest Momentum Aktier er netop fyldt tre år, og afdelingens fokus på ”vinderaktier” har skabt flotte resultater siden lanceringen . Det har analysehuset Morningstar netop præmieret med fire stjerner ud af fem mulige.
Momentum Aktier har siden sin lancering for tre år siden skabt fine resultater for investorerne, og det betyder, at afdelingen blander sig med de bedste europæiske afdelinger i Morningstar-kategorien Aktier - Globale Fleksibel Cap. Det gennemsnitlige årlige afkast på 13,3 % siden lanceringen resulterer således også i fire stjerner ud af fem mulige fra Morningstar ved afdelingens første officielle rating.

Afdelingen er kendetegnet ved at være en bred, global aktieafdeling, der investerer i selskaber med momentum i markedet. Momentumselskaber kan kort fortalt karakteriseres som attraktive selskaber, der oplever en periode med stigende kurs- og indtjeningsudvikling. Målet er med andre ord gennem systematisk analyse at udvælge ”vinderaktier”, som typisk er aktier, der gennem det seneste år har klaret sig markant bedre end det generelle aktiemarked. Analyser viser nemlig, at disse aktier ofte vil fastholde deres kursmomentum i den efterfølgende 9 -12 måneders periode. Afdelingen har derudover den fordel, at den har positive porteføljemæssige egenskaber, når den kombineres med Sparinvest Value Aktier, hvilket den også har demonstreret gennem de seneste tre år.

Se afdelingens nøgletal her.

Om os

Sparinvest blev grundlagt i 1968 som en dansk investeringsforening, men er siden vokset til en international kapitalforvalter med aktiviteter i 15 europæiske lande.

Garanti Invest har siden 2015 været en del af Sparinvest-koncernen.

Privatlivspolitik   |   Cookie politik

Disse oplysninger skal ikke betragtes som et tilbud eller opfordring til at købe eller sælge værdipapirer eller investeringsbeviser. Endvidere kan oplysningerne ikke betragtes som investeringsrådgivning, hvorfor brugerne opfordres til at søge individuel rådgivning om egne investeringsmæssige og dertil knyttede forhold. Der gøres opmærksom på, at historiske afkast og kursudvikling ikke kan betragtes som en garanti for fremtidig kursudvikling og afkast, da investeringsbevisernes værdi enten kan stige eller falde.