Japanske aktier kan være et røverkøb

21.09.2012
Borsen.dk, 21. september 2012

Det japanske aktiemarked er spækket med billige selskaber, hvis aktiekurs er langt lavere end selskabets reelle værdi.

Det skyldes bl.a., at mange investorer elsker at hade Japan, siger seniorporteføljeforvalter i Sparinvest David Orr til borsen.dk.

Ifølge ham er mange iagttagere for pessimistiske i deres syn på Japans udfordringer med f.eks. høj statsgæld, og det giver lavere efterspørgsel på japanske aktier sammenlignet med, hvis de samme aktier havde været noteret på børser i USA eller Europa. Samfundsøkonomiske udfordringer vil nemlig ikke nødvendigvis ramme det enkelte selskab.

- Selvfølgelig ser vi også Japans problemer, men vi ser også løsninger på problemerne. Vi føler, at folk generelt lægger for meget vægt på problemerne, og det er også derfor, at aktiemarkedet er så billigt lige nu, siger han.

Japanske aktier har historisk været billigere end tilsvarende amerikanske, men David Orr er ikke nervøs for, at potentialet i de japanske aktier i Sparinvests afdelinger ikke vil blive realiseret. Han forventer, at Sparinvests investeringer kun behøver en lille forbedring i den globale og japanske økonomi for komme ud af starthullerne.

-Vi behøver ikke nødvendigvis en meget positiv økonomi, bare en neutral økonomi, så tror vi, Japan vil klare sig fint. Eller vores investeringer vil i det mindste, siger han.

Som eksempler på gode, undervurderede japanske aktier peger David Orr bl.a. på den store bankkoncern Mitsubishi UFJ og Fujifilm, som har genopfundet sig selv med produkter inden for f.eks. sundhed efter at have fokuseret på kamerafilm i mange år.

Om os

Sparinvest blev grundlagt i 1968 som en dansk investeringsforening, men er siden vokset til en international kapitalforvalter med aktiviteter i 15 europæiske lande.

Garanti Invest har siden 2015 været en del af Sparinvest-koncernen.

Privatlivspolitik   |   Cookie politik

Disse oplysninger skal ikke betragtes som et tilbud eller opfordring til at købe eller sælge værdipapirer eller investeringsbeviser. Endvidere kan oplysningerne ikke betragtes som investeringsrådgivning, hvorfor brugerne opfordres til at søge individuel rådgivning om egne investeringsmæssige og dertil knyttede forhold. Der gøres opmærksom på, at historiske afkast og kursudvikling ikke kan betragtes som en garanti for fremtidig kursudvikling og afkast, da investeringsbevisernes værdi enten kan stige eller falde.