Markedsopdatering om coronavirus

12.03.2020
Få her et hurtigt overblik over vores syn på den nuværende situation med coronavirus.

 

Af chefstrateg David Bakkegaard Karlsbøl

Hvad er forskellen i dag sammenlignet med finanskrisen?

Vi forventer ikke, at omfanget af denne krise vil være lige så stort som finanskrisen. Op til - og under - finanskrisen var husholdninger og banker langt mere tynget af lånefinansiering end på nuværende tidspunkt. Samtidig er likviditetsberedskabet i både banker, husholdninger og centralbanker langt mere omfattende end dengang.

Investeringer, der var foretaget op til finanskrisen, var desuden baseret på urealistiske forudsætninger om en fortsat meget høj forbrugsvækst. Finanskrisen var primært balance-drevet (høj gæld) og til dels efterspørgselsdrevet (faldende forbrug). Og fordi mange forbrugere og virksomheder derfor blev ramt af problemer med solvensen (kreditværdigheden), blev opsvinget efterfølgende U-formet (langsomt voksende), fordi det tager længere tid at reparere solvens end eksempelvis likviditetsproblemer.

Forsyningskæde og likviditet har størst indflydelse på, hvor hurtigt markederne retter sig igen

Den nuværende krise er både udbudsdrevet (forsyningskæden bliver forstyrret, fabrikker lukker ned) og efterspørgselsdrevet (færre rejser, restaurantbesøg, biografbesøg etc.), men fælles for disse problemer er, at de relativt hurtigt kan løses igen, så skaden bliver midlertidig. Af samme årsag forventer vi en Y-formet udvikling (kraftigt fald – efterfulgt af en kraftig stigning) i stedet for en langsommere U-formet udvikling i økonomien. Myndighederne overalt i verden er meget opsatte på at tilvejebringe likviditet, forlænge lånefrister, udskyde skattebetalinger etc. for at holde hånden over de direkte berørte sektorer. Dette vil også medvirke til at mindske problemerne. 

Hvor meget er priset ind i markedet?

Hvis vi ser på det nuværende fald i aktiemarkedet i forhold til det fald, som vi kunne observere under finanskrisen eller eurokrisen, kan vi konstatere, at det svarer til 41% af finanskrisen eller 107% af eurokrisen, som begge havde ret alvorlige konsekvenser for specielt den europæiske økonomi.

Hvornår bliver det bedre?

Når antallet af nye smittede på globalt plan – og i særlig grad i de økonomisk vigtige centre (USA og Europa) begynder at aftage, vil vi se en bedring. Desuden når man begynder at overveje genåbning af lukkende fabrikker etc. 

Vi vil dog ikke se mange ændringer på forbrugeradfærd (restaurantbesøg etc.), som typisk først ændrer sig sent i forløbet, når forholdene er ved at normalisere sig.

Hvad kan gå godt, og hvorfor kan det stadig være interessant at eje aktier?

Centralbankerne kan begynde at købe obligationer (eller sågar aktier) i større omfang. Myndighederne annoncerer allerede større finanspolitiske lempelser (dette sker i Italien, Frankrig, Hong Kong, Singapore, Tyskland og Kina). Myndighederne annoncerer målrettede programmer, som skal sikre likviditet til trængte virksomheder. Dette vil dramatisk reducere risikoen i forhold til det værst tænkelige. Desuden er aktiemarkedet blevet markant billigere - efter et fald på over 20%, og de langsigtede afkastforventninger er blevet cirka to procentpoint højere som følge af den billigere prisfastsættelse.

Hvad har olieprisen med det hele at gøre?

Intet – kun indirekte gennem lavere industriel efterspørgsel som følge af virussens udbredelse op til annonceringen fra Saudi Arabien om, at de vil skrue voldsomt ned for den pris, de vil acceptere for en tønde olie. Det efterfølgende meget store fald i olieprisen skal primært ses som en manglende overenskomst med russerne (OPEC) i Wien. Saudierne ville vise russerne, hvem der har de økonomiske bukser på. Og det havde saudierne.

Hvornår har vi set bunden?

Det kan ingen vide, men i 2009 var bunden nået 9. marts, hvilket kan have en symbolsk betydning. Volatilitetsindekset, VIX, er i det højeste niveau siden eurokrisen, og der prises mere end en eurokrise ind. Så dette kan sagtens være bunden i aktiemarkedet.