Sparinvest får flot andenplads i ny imageundersøgelse

Sparinvest har det næstbedste image i befolkningen blandt 10 danske investeringsforeninger lige efter PFA Invest, viser ny undersøgelse.

Den flotte andenplads fremgår af den årlige undersøgelse FinansImage 2021, der er udarbejdet af analyseinstituttet Wilke i samarbejde med FW Insight, som er ejet af finansmediet FinansWatch. Resultatet af undersøgelsen er baseret på over 5.000 online-interview blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen, der enten kender de adspurgte virksomheder eller er nuværende eller tidligere kunder.

Analysen måler blandt andet danske investeringsforeningers generelle image i befolkningen samt investeringsforeningernes image på en række udvalgte parametre inden for områder som service, rådgivning, troværdighed, produkttilbud- og udvikling, kommunikation og bæredygtighed.

De to parametre, som danskerne har vurderet som de vigtigste for deres overordnede opfattelse af investeringsforeningerne, er troværdighed og evnen til at skabe afkast. Sparinvest opnår den bedste vurdering blandt alle investeringsforeninger på imageparameteren ’formår at udvikle nye produkter og services’, men scorer også generelt højt på parametre som ’er troværdig’, ’har god information og vejledning’, ’har konkurrencedygtige priser’, ’er gode til at skabe afkast’ og ’har et varieret produkttilbud’, hvilket samlet set har resulteret i en topplacering.

Relaterede Artikler

Aktuelt | 3 min

40 år med global aktiehandel i Danmark – og Sparinvest var med fra begyndelsen

I år er det 40 år siden, at danske investorer fik mulighed for at investere i udenlandske aktier. Hvad fik det af betydning? Hvilke aktier gav de største afkast i 1984? Og hvordan handlede man egentlig aktier før internettet? Sparinvest skruer for en stund tiden tilbage til 1984.
Aktuelt | 1 min

Sparinvest vinder europæisk hovedpris ved Lipper Fund Awards

Sparinvest hædres igen i år internationalt med tildelingen af to Lipper Fund Awards, hvoraf den ene er en hovedpris. Priserne er en anerkendelse af Sparinvests evne til at skabe langsigtede og risikojusterede afkast de seneste tre år i forhold til konkurrenter.
Aktuelt | 5 min

Hvad er fordelene ved en investeringsforening?

Over 800.000 danskere investerer i dag via en investeringsforening, og måske overvejer du også denne mulighed? Her får du Investeringsspecialist Mette Harbo Bossows forklaring på fordelene ved at lade en investeringsforening hjælpe med dine investeringer.