Kom godt i gang som investor

Flere end 850.000 danskere har placeret ca. 200 mia. kr. i investeringsforeninger. Men som ny investor kan det være svært at få et overblik over, hvorfor det er en god idé at gå igennem en investeringsforening frem for selv at investere sine penge.

Der er nemlig mange spørgsmål, der skal tages stilling til først. Skal du investere dine penge i aktier eller obligationer, danske eller udenlandske værdipapirer? Hvor risikovillig er du, og hvor mange af dine hårdt tjente penge skal du investere? Alle disse spørgsmål kan du få svar på i dit pengeinstitut.

Fordelen ved en investeringsforening er, at du kan trække på erfarne investeringseksperter, der ved, hvad de gør, og samtidig få en god spredning i forskellige værdipapirer for selv små beløb. Og så sparer du tid. Og kan sove godt om natten, mens nogle andre passer dine penge.

Se med her, hvis du overvejer at investere dine penge i en investeringsforening. Animationen fortæller om alt det, der sker fra du går ind i dit pengeinstitut og investeringen står på dit depot.

 

Hvor meget bør jeg investere?

Der findes ikke nogen minimumgrænse for de beløb, man som privat investor kan investere. Investering gennem en investeringsforening er derfor i princippet både for dig, der vil investere 1.000 kr. og for dig, der vil investere 100.000 kr.

Da der er omkostninger forbundet med at handle værdipapirer anbefaler vi dog, at du ikke investerer, før du har en opsparing på 5.000 - 10.000 kr.

 

Hvad koster det at investere?

For alle afdelinger gælder det, at der er følgende omkostninger:

Der er nogle omkostninger forbundet med investering i investeringsbeviser. Omkostningerne varierer fra afdeling til afdeling, og du kan se omkostningerne for Sparinvests enkelte afdelinger under afdelingsbeskrivelserne.

Omkostningerne er indregnet i den kurs, man handler til i sit pengeinstitut.

Derudover betaler man som investor handelsomkostninger til sit pengeinstitut, når der handles investeringsbeviser. Disse handelsomkostninger varierer fra pengeinstitut til pengeinstitut.

 

 

Hvad skal jeg vælge?

Når du skal vælge hvilke beviser, du skal investere i, bør du både tage stilling til hvor risikovillig du er og hvornår du skal bruge pengene. Det kan du få hjælp til i dit lokale pengeinstitut. På den måde sikrer du, at dine investeringer sammensættes, så de passer bedst muligt til dig.

Det er nemlig ikke helt lige meget, hvordan du sammensætter dine investeringer. En grundregel er, at jo længere tid der er til, du skal bruge dine penge, jo flere aktier bør du have. Det hænger sammen med, at du set over en årrække typisk vil få et bedre afkast af aktier end af obligationer. Omvendt må du også forvente, at kursen kan svinge mere.

Obligationer giver generelt et mindre afkast end aktier. Til gengæld får du en mere stabil investering, hvor udsvingene normalt er relativt små og risikoen dermed lavere. Det er især attraktivt, hvis du skal bruge pengene inden for en kortere periode.

 

Hvor kan jeg købe?

Som privat investor kan du købe og sælge Sparinvests investeringsprodukter gennem dit pengeinstitut, som også kan tilbyde dig rådgivning om investering. Vores produkter distribueres i dag gennem størstedelen af alle danske pengeinstitutter og via mere end 200 samarbejdspartnere i resten af Europa.

Læs også:

Hvorfor investere med Sparinvest?

Læs mere

Få styr på afkast og udbytte

Læs mere

Hjælp til skatten

Læs mere