Klimaforandringer

Vores målsætning er at tage størst muligt hensyn til miljøet.

Klimaforandring

Når vi ser på de enkelte investeringer, benytter vi en væsentlighedsbaseret tilgang til vores overvejelser om ESG-spørgsmål. Visse emner og ESG-trends kan dog være så vigtige, at de kan have afgørende indflydelse på hele porteføljer, og dette gør sig bl.a. gældende for klimaforandringer.

Overvejelser om klimaforandringer indgår i alle tre af vores primære værktøjer til ansvarlig investering: ESG-integration, aktivt ejerskab og eksklusion. Vi rapporterer CO2-udslip for en række af vores fonde.


ESG-integration:

De investeringsrisici og –muligheder, som er forbundet hermed, overvejes som en del af vores investeringsproces, særligt i vores aktivt forvaltede fonde. Når vi udvælger 'value'-investeringer, finder vi muligheder i forskellige sektorer, og vi undersøger ikke kun virksomheder i brancher, der som udgangspunkt er kendetegnet ved en lav grad af CO2-udledning.

CO2-udledningen i vores porteføljer kan være stærkt påvirket af vores relative eksponering til forskellige brancher. Vi forsøger dog at forstå, hvordan virksomheder eksponeres for CO2-udledning og klimaforandring, og hvordan de arbejder for at begrænse risici eller for at udnytte mulighederne. Vores analyse kan blive væsentligt påvirket af, hvorvidt virksomhederne er opmærksomme på, og aktivt adresserer, overgangen til en forretningsmodel med lavere CO2-udslip. Det er fordi, vores investeringsproces måler langsigtet risiko op imod afkast. Overgangen til en økonomi, som opfylder kriterier for Paris-aftalen fra 2015 om at holde stigningen i den gennemsnitlige globale temperatur under to grader, kan i stigende grad efterlade nogle virksomheder med aktiver, som ligger uvirksomt hen, eller med utidssvarende forretningsmodeller, og samtidig resultere i et attraktivt vækstpotentiale for andre virksomheder.


Aktivt ejerskab:

Vi stemmer ofte for resolutioner, som taler for øget overvågning af klimarelaterede risici. Ud over vores ad hoc-engagement over for de individuelle selskaber om klimarelaterede spørgsmål har vi igangsat et bredt engagementsprogram i vore aktive 'valueaktie'- og obligationsporteføljer, hvor vi undersøger virksomhedernes tilgange til CO2-udledning og klimaforandring.

Vi har tilsluttet os Climate Action 100+, et bredt samarbejde om engagement med stor opbakning fra institutionelle investorer som os selv.

Eksklusioner: Vores etiske fonde ekskluderer virksomheder baseret på overskridelse af internationale normer og eksponering over for særlige sektorer.

Den normbaserede screening indeholder overvejelser om miljømæssige normer, hvilket kan omfatte klimarelaterede spørgsmål.

Den sektorbaserede screening indebærer et eksklusionsfilter i forbindelse med virksomheder, som er involverede i oliesand og termisk kul, to af de største CO2-syndere.


CO2-udledning:

Denne aktivitet giver en indikation af CO2-intensiteten i vores porteføljer generelt, og den øger tillige vores forståelse af, hvad der er mest sensibelt, hvad enten det er udslip eller andet, såsom risikoen ved aktiver, der ligger uvirksomme hen.

Oplysningerne fra vores CO2-udledningsrapporter vil spille en central rolle, når vi fortsætter udviklingen af vores klimarelaterede program for engagement.

For visse fonde har vi underskrevet Montreal Carbon Pledge. Underskrivelsen forpligter en porteføljemanager til at monitorere og afdække CO2-udslippet for visse eller alle porteføljer med et års mellemrum. Formålet med dette er, at porteføljemanageren kan bruge denne information enten til engagement eller til at fastlægge mål for, hvordan vi reducerer CO2-udledningen i vores fonde.

Sparinvest har underskrevet Montreal Carbon Pledge for disse fonde:


CO2-udledningsrapporter