Chefstrateg på TV 2 Finans: Bedring i vente for olieprisen

13.01.2016
Forbedrede økonomiske indikatorer og øget vækst kan snart løfte olieprisen. Det vurderer chefstrateg i Sparinvest David Bakkegaard Karsbøl i et interview på TV 2.

Olien har i begyndelsen af det nye år ramt et nyt lavpunkt med priser tæt på 30 dollar per tønde, hvilket har bidraget til turbulens på de finansielle markeder de senere uger. 

Meget tyder dog på, at olieprisen vil rette sig inden for et par måneder, da vækstpilen peger opad for de fleste store økonomier. Og det vil have betydning for både efterspørgsel og forbrug af olie og energirelaterede råvarer i 2016. Det fortæller Sparinvests chefstrateg til TV 2 i et indslag i 12 Finans, som kan ses her.