Massiv fremgang for Sparinvest Index

13.12.2016
Investorer strømmer ind i passive investeringsfonde, og det er ikke bare en bevægelse, man ser uden for Danmarks grænser.

”Også i Danmark kan man mærke interessen for de passive fonde. Der bliver endnu ikke udbudt ETF'er på den danske fondsbørs, men f.eks. Sparinvest udbyder en række passive fonde under navnet Sparinvest Index, og her mærker man en formidabel kundefremgang fra privatinvestorer”. Det skriver Dagbladet Børsen tirsdag den 13. december 2016.

Jacob Loiborg, der er chefporteføljeforvalter for de 14 indeksfonde i Sparinvest, fortæller, at Sparinvest har oplevet en massiv vækst i private investorer, der har købt de passive fonde. I starten var det mest institutionelle investorer, der søgte mod indeksfonde, men nu er de private kommet godt med.

Den seneste seks år har indeksfonde i Sparinvest oplevet en fremgang i antal investorer på over 30 pct. om året. Samtidigt har Sparinvest set en femdobling af kapitalen under forvaltning til over 7 mia. kr.

Læs artiklen her: (Kræver password)

http://borsen.dk/nyheder/avisen/artikel/11/158329/artikel.html?hl=YToyOntpOjA7czoxMDoiU3BhcmludmVzdCI7aToyMTtzOjEwOiJTcGFySW52ZXN0Ijt9