Ansvarlighed betaler sig

05.09.2016
Investorer kan uden at frygte for deres afkast roligt gå efter virksomheder med en høj grad af ansvarlighed indenfor miljø, sociale forhold og selskabsledelse.
Det viser en Sparinvest-analyse af 5000 selskaber fra 2011 og fem år frem, som Dagbladet Børsen omtaler i dag. Talmaterialet, der kommer fra MSCI ESG Research, viser, at selskaber med den højeste AAA-rating indenfor ESG i løbet af de fem år har haft et årligt afkast på 12,5 pct. mens de lavest ratede selskaber kun har haft et årligt afkast på 6,8 pct.

Chefporteføljeforvalter i Sparinvest, Kasper Billy Jacobsen, udtaler til Børsen: "Det er interessant at det giver et bedre afkast. Vi har længe brugt ESG i vores investeringsbeslutninger, og vi bliver ofte spurgt om, hvorvidt det går ud over afkastet. Med disse tal kan vi sige, at det gør det ikke nødvendigvis."

Læs hele artiklen "Høj ansvarlighed vinder på afkast" på borsen.dk her (kræver dog login)