Sparinvest udbetaler udbytter, og derfor falder kurserne

14.04.2016
De endelige udbytter for 2015 er nu vedtaget. Udbyttet fratrækkes automatisk kursen på dine investeringsbeviser, hvorefter beløbet indsættes på din konto den 15. april 2016.
På den ordinære generalforsamling i Investeringsforeningen Sparinvest den 12. april 2016 blev de endelige udbytter for 2015 vedtaget. Er du investor i en af de afdelinger, der udbetaler udbytte, vil du derfor opleve, at kursen på dine investeringsbeviser falder. Det skyldes, at det udbetalte udbytte bliver taget direkte fra formuen i den enkelte afdeling og i stedet udbetales som kontantbeløb til investorerne.

Vil du vide mere om forholdet mellem afkast og udbytte, kan du læse mere på udbytte.sparinvest.dk, hvor du også kan finde gode råd om, hvordan du får mest ud af dit udbytte.

Klik her og se "Endelige udbytter for 2015" pr. den 31.12.2015