DM i investering: Sparinvest går frem

20.12.2016
Sparinvest er rykket en plads frem og ligger i 2016 nummer otte i den årlige ”DM i investering”, som Dansk Aktie Analyse laver i samarbejde med Jyllands-Posten.

Placeringen er beregnet på samtlige 20 fonde i Sparinvest. Ser man på de enkelte fonde, så har Sparinvest hele tre styks blandt de 20 bedste fonde i Danmark. Det drejer sig om Sparinvest INDEX USA Value KL, Sparinvest Danske Aktier KL og Sparinvest INDEX Globale Aktier Min. Risiko KL. Der er ingen Sparinvest fonde blandt de 20 dårligste placeringer. 

Mette Harbo Bossow
Mette Harbo Bossow
Jyllands-Posten har sat særligt fokus på de billige indeksfonde og har interviewet Mette Harbo Bossow, der er director of indexed investments i Sparinvest. Hun fortæller blandt andet, at Sparinvest kan mærke, at interessen for passive indeks-investeringer stiger meget kraftigt både blandt private og institutionelle kunder. Sparinvest lancerer derfor 10 nye passive sektorfonde i 2017. De 10 fonde dækker næsten alle de sektorer, der er repræsenteret i det globale aktieindeks MSCI World.

Link til hovedhistorie – kræver password
http://finans.dk/protected/finans/penge/ECE9226611/2017-bringer-en-eksplosion-i-udbuddet-af-indeksfonde-i-danmark/?ctxref=fpfinans

Læs hele analysen i Jyllands-Posten fra lørdag 17. december 2016