Danskerne kaster sig over billige indeksfonde

16.12.2016
Danske investorers appetit efter billige passive investeringer er stigende, og det er en af grundene til, at Sparinvest lancerer 10 nye sektorbaserede indeksfonde. Det skriver erhvervsmediet InsideBusiness.

”Der er en klar tendens til, at privates interesse for indeksfonde og passivt forvaltede produkter stiger eksplosivt. Før var det primært institutionelle kunder som pensionskasser og forsikringsselskaber. I dag kan mange private investorer se styrken og enkeltheden i den billige måde at investere på. Vi imødekommer denne interesse med ti nye investeringsfonde,” siger Sparinvests chef for indeksinvesteringer Mette Harbo Bossow med henvisning til de 10 nye sektorfonde. 

Lanceringen sker i en tid, hvor flere kapitalforvaltere barsler med digitale, billige gør det selv-løsninger, men Sparinvests indeksunivers fremstår stadig væsentligt billigere, konkluderer InsideBusiness. Her vil en en investor med mellem risikoprofil kunne sammensætte en bred portefølje af aktier og obligationer til en ÅOP på blot 0,48 %, lyder det. 

Du læse hele artiklen her. (kun for abonnenter) 

De 10 nye sektorfonde lanceres i 2017. Dem kan du læse mere om her.