Brexit: Politisk krise – ikke økonomisk

24.06.2016
Det britiske Brexit har skabt usikkerhed om en lang række politiske faktorer, men set fra et finansielt og økonomisk synspunkt virker fredagens reaktioner overgjorte. Det er vurderingen fra tre eksperter fra Sparinvest, som anskuer Brexit fra henholdsvis en økonomi-, obligations- og aktievinkel.

Når det britiske Brexit kom som så stor en overraskelse, skyldes det primært, at det sent torsdag aften så ud til at blive det modsatte resultat, hvor Storbritannien ville forblive i EU. Fredag morgen åbnede markederne derfor med store udsving i både renter, aktier, valutaer – især pund – og råvarer som guld. Og det spørgsmål, mange stiller sig selv nu er, hvor længe usikkerheden vil vare ved.

”Det er primært en politisk krise - ikke en økonomisk. Den første markedsreaktion mindede om sammenbruddet af Lehmann, men det kan man ikke tale om her, da der ikke er usikkerhed om, hvorvidt der fortsat er penge i pengeautomaterne,” siger chefstrateg i Sparinvest, David Bakkegaard Karsbøl i en Online Update, som blev gennemført fredag formiddag.

Mere ro, som dagen skred frem


David Bakkagaard Karsbøl
Chefstrateg og porteføljemanager på Mix- og Blendprodukter
”Det, vi så først, var, at investorerne søgte mod sikre aktiver, og det fik renten til at falde. Der er kommet lidt mere ro på markederne i løbet af fredag formiddag, men usikkerheden kan vare ved, da det vil tage lang tid, inden man lander en løsning for den britiske udtræden af EU,” siger David Bakkegaard Karsbøl.

Han mener, at den største usikkerhed er, hvilken aftale de vil få med EU. Spekulationer går på, om det bliver en løsning, der minder om Norge eller Schweiz eller måske noget løsere.

”Den britiske premierminister David Cameron har meddelt, at han træder tilbage om tre måneder, men jeg regner med, at Storbritannien snart vil gå til EU og benytte sig af artikel 50 i Lissabon-traktaten, som siger, at man har to år til at finde en løsning. Artikel 50 er ikke brugt før, men det kan tage længere tid end to år at finde en løsning. Grønland tog tre år og aftalen med Canada har taget syv år og den er ikke ratificeret endnu,” siger David Bakkegaard Karsbøl.

Usikkerhed om usikkerheden

”Der er usikkerhed om usikkerheden,” siger han og tilføjer at der også er usikkerhed om, hvad der sker med Skotland og Nordirland.

”Der er også usikkerhed om, hvilke andre lande, der kunne blive inspireret af det britiske resultat. Holland kan bruge den britiske beslutning som løftestang til en lignende afstemning. Det har den hollandske politiker Gert Wilders allerede sagt her til morgen.”

”Resultatet er et vink med en vognstang til Bruxelles og en støtte til de ønsker, som de nordeuropæiske lande har til strukturfonde og støtteordninger. På lang sigt kan det være positivt for EU. Samlet set så er det vores positive udlægning, at EU-samarbejdet på lang sigt vil få gavn af det,” siger David Bakkegaard Karsbøl.

Investorer flokkes om danske obligationer


Kristian Myrup Pedersen
Senior porteføljemanager danske obligationer
Mens det britiske nej til EU har sendt verdens aktiemarkeder i rødt, betyder Nordeuropas status som sikker havn til gengæld høj efterspørgsel efter danske obligationer, hvor mange typisk søger ly for finansiel uro. Det giver rentefald og stigende kurser, fortæller seniorporteføljeforvalter i danske obligationer Kristian Myrup Pedersen.

”Det gælder især de danske obligationer, men også tyske statsobligationer oplever stort efterspørgselspres. Den toneangivende 10 årige tyske statsobligation er i løbet af fredagen faldet med 20 basispunkter, og de danske statsrenter falder i samme tempo – hvis ikke højere,” siger han.

Rygmarvsreaktion presser Nationalbanken

Den høje efterspørgsel betyder, at flere i markedet spekulerer i muligheden for en ny kronekrise, hvor det fornyede pres opad på kronen kan medføre en uhensigtsmæssig høj kronekurs, som i yderste konsekvens kan tvinge nationalbanken på banen med indgreb eller selvstændige rentenedsættelser. 

”Ser vi på selve obligationsmarkedet herhjemme, er tendensen, at investorerne i højere grad søger mod statsobligationer end realkreditobligationer, fordi førstnævnte opfattes som en smule mere sikre. Begge er dog i meget høj kurs blandt investorerne.”, siger han.

EU-nej godt nyt for obligationsinvestorer og boligejere

Mens den store efterspørgsel efter danske obligationer kan sende Nationalbanken på overarbejde, er der ifølge Kristian Myrup Pedersen dog gode nyheder for mange private.

”For investorerne i danske obligationer betyder morgenens udvikling pæne afkast i dag, hvor man som investor i henholdsvis korte, mellemlange og lange obligationer alene i dag har tjent ca. 0,25 %, 0,50 % og 1 %. For boligejerne er der også udsigt til mulig gevinst, hvor 30 årige 2 % realkreditobligationer pt. befinder sig i kurs 97”, siger han.

Aktier i rødt, men Europa er ikke gået i stå

På aktiemarkederne gav nyhederne fredag morgen store aktiefald, som dog langsomt har rettet sig lidt igen, som dagen er skredet frem.


Jens Moestrup Rasmussen
Aktiechef og deputy CIO
”Det kan muligvis skyldes, at forventningen om et ja de seneste dage langsomt blev priset ind i markedet – og den optimisme ser vi nu bliver rullet tilbage. For eksempel ser vi, at det tyske DAX-indeks nu er faldet tilbage til niveauet fra sidste fredag,” siger chefporteføljeforvalter og aktiechef Jens Moestrup Rasmussen.

Stigende usikkerhed, men potentialet intakt

Han ser ikke de store langsigtede ændringer for de enkelte virksomheder og deres fundamentale forhold, men resultatet kan give kortsigtede skvulp for den globale økonomi.

”De realøkonomiske konsekvenser er svære at forudsige, men overordnet kommer vi til at gå en tid i møde med høj volatilitet og usikkerhed. Men det er vigtigt at understrege, at Europa ikke kommer til at gå i stå”, siger han og fortsætter:

”For virksomhederne betyder det her og nu, at de fundamentale forhold er druknet i Brexit-snak. Vi tror, at Europas økonomi og specielt virksomhederne vil overraske positivt i andet halvår. Det er også afspejlet i vores aktivt forvaltede aktieporteføljer, som har en overvægt i europæiske aktier,” siger Jens Moestrup Rasmussen

Kortsigtet panik kan være købsmulighed

”Op til Brexit-afstemningen har vi i de aktive value-afdelinger undervægtet UK, nedbragt risikoen og øget vores kontantandel, som nu er helt oppe på 5 %. Det betyder, at vi nu har penge til at udnytte de købsmuligheder, der opstår. Men fundamentalt er der ingen ændringer. Den kortsigtede panik giver os derimod gode købsmuligheder, fordi aktierne har taget store fald”, siger han.

På kortere sigt vil Brexit-udfaldet dog nok fortsat presse aktiemarkederne og investorernes afkast.

”På den korte bane vil vi se scenarier med faldende renter, og investorerne vil søge hen mod det, der ligner obligationerne mest på trods af, at de er dyre allerede. Ser man på dagen i dag, har vi lidt tab på linje med markedet, selvom vi har flere konjunkturfølsomme aktier,” slutter Jens Moestrup Rasmussen.

Gik du glip af updaten med de tre eksperter?
Hør eller genhør update på "Brexit eller ej - dagen derpå"
(Lyd starter efter 2 min.)

Klik her »