Søg
Forside  Kontakt  Ansvarsfraskrivelse  OTC-handler 
Ordbog 
Valuta: 
Officielle meddelelser fra Sparinvest
Print 
04-01-2010
Godkendt fusioner og overflytning i Sparinvests foreninger
Finanstilsynet har d.d. godkendt, at Sparinvest fusionerer i alt tre investeringsforeninger til én. Det vil sige, at Investeringsforeningen Sparinvest Globale Vækstmarkeder og Investeringsforeningen Sparinvest Bolig nu begge med regnskabsmæssig virkning pr. 1. januar 2009 er fusioneret ind i Investeringsforeningen Sparinvest. Finanstilsynet har også godkendt, at Afdeling 1 Indeksobligationer under Specialforeningen Sparinvest (Placeringsforening) overflyttes til Investeringsforeningen Sparinvest ligeledes med regnskabsmæssig virkning pr. 1. januar 2009.
 

I praksis vil dette ikke have nogen betydning for dig, som har investeret i afdelingerne Nye Obligationsmarkeder, Bolig eller Indeksobligationer, da du fortsat vil have præcis samme antal andele i samme afdelinger, men  under Investeringsforeningen Sparinvest i stedet. Der vil heller ikke være nogen skattemæssige ændringer, og du vil naturligvis få fuldt udbytte for hele regnskabsåret 2009.

Fusionerne og overflytningen er alt sammen led i en optimeringsproces, der vil komme dig som investor til gode. Det skyldes, at vi med reducering i antallet af Sparinvestforeninger forventer at kunne opnå stordriftsfordele og derved omkostningsbesparelser.

Læs fondsbørsmeddelelsen her

Sparinvest Hvidesten Kingosvej 1 2630 Taastrup Telefon: 36 34 75 00 Fax: 36 34 75 99 | Sparinvest Sparinvest Huset Søndergade 3 8900 Randers C Telefon: 36 34 74 00 Fax: 36 34 74 99