Søg
Forside  Kontakt  Ansvarsfraskrivelse  OTC-handler 
Ordbog 
Valuta: 
Om risiko

Ved enhver form for investering i værdipapirer er der tilknyttet en eller anden grad af risiko for at tabe en del af sine penge. Graden varierer typisk med typen af aktiver der investeres i.

En grundregel er, at jo længere tid der er til, du skal bruge dine penge, jo flere aktier bør du have. Det hænger sammen med, at du set over en årrække typisk vil få et bedre afkast af aktier end af obligationer. Omvendt må du også forvente, at kursen kan svinge mere.

Obligationer giver generelt et mindre afkast end aktier. Til gengæld får du en mere stabil investering, hvor udsvingene normalt er relativt små og risikoen dermed lavere. Det er især attraktivt, hvis du skal bruge pengene inden for en kortere periode.

Den ønskede grad af risiko varierer meget fra investor til investor. Nogle investorer foretrækker muligheden for et højt afkast, på bekostning af sikkerheden for at formuen holdes intakt. Andre investorer har derimod sikkerheden i højsædet, også selvom det forventede afkast er noget mindre. Det er derfor afgørende at gøre sig overvejelser om hvor meget risiko man har lyst til at påtage sig inden man investerer.


Læs mere om risiko 

Sparinvest Hvidesten Kingosvej 1 2630 Taastrup Telefon: 36 34 75 00 Fax: 36 34 75 99 | Sparinvest Sparinvest Huset Søndergade 3 8900 Randers C Telefon: 36 34 74 00 Fax: 36 34 74 99