I Sparinvest forsøger vi ikke at forudsige markedsudviklingen ud fra usikre og personlige forventninger. Vi mener derimod, at historiske sammenhænge siger mere om den fremtidige udvikling. Derfor baserer vi alle vores investeringsprodukter og rådgivningsydelser på dokumenteret videnskab og gennemprøvede modeller.
En strategisk tilgang til investering
Siden Sparinvest blev stiftet i 1968, har sikkerhed været indbegrebet af vores investeringer. For os er investering med omtanke i dag baseret på økonomen Harry Markowitz’ teori om strategisk aktivallokering. Den handler helt overordnet om, at man ved at sprede sine investeringer systematisk på forskellige værdipapirer kan optimere muligheden for gode, stabile afkast. Derved bliver man mindre afhængig af det enkelte papirs udsving og minimerer således risikoen for tab.
Teorien om strategisk aktivallokering har været vores overordnede investeringsfilosofi siden 1997, og vi har igennem årene arbejdet intenst med at omsætte de prisbelønnede matematiske teorier til mere anvendelige investeringsmetoder.
På forkant med udviklingen
I dag har vi et internt forskningsmiljø, hvor ph.d.er og aktuarer løbende videreudvikler de akademiske modeller og processer, som vi baserer vores investeringsprodukter og rådgivning på. Vores mål er altid at være på forkant med udviklingen og levere ydelser og løsninger, der både nu og i fremtiden opfylder vores investorers behov.
| Investering med omtanke |
Holdningen og filosofien bag Sparinvest er investering med omtanke.
Det er drivkraften i vores måde at arbejde med kapitalforvaltning på og en filosofi, der har gjort Sparinvest til en af Danmarks hurtigst voksende og bedst performende kapitalforvaltere.
Læs mere om vores investeringsfilosofi.