Sparinvest er en uformel organisation, og vores arbejdskultur er præget af en særlig familieånd, hvor vi lægger vægt på gensidig respekt, interesse og fleksibilitet.
Alle medarbejdere har stor indflydelse på deres arbejdsområde og arbejdsplads og arbejder med en høj grad af selvstændighed. Vi har en fri omgangstone, og alle er klar til at tage et ansvar og forbedre arbejdsgangene for sig selv og andre.
I koncernen er vi i dag ca. 150 medarbejdere med forskellige uddannelsesmæssige baggrunde fordelt på koncernens otte kontorer i Taastrup, Randers, Luxembourg, Frankfurt, Paris, Amsterdam, Wien og Stockholm.
På disse sider kan du bl.a. finde en oversigt over ledige stillinger i Sparinvest og læse mere om, hvordan det er at arbejde i Sparinvest.
Hos Sparinvest bruger vi gerne ressourcer på at tiltrække og fastholde de bedste medarbejdere, som kan levere individuelle resultater med respekt for teamwork og vores fælles mål. Her bliver nye medarbejdere en del af et motiveret team, der sammen arbejder for at forbedre grundlaget for at rådgive og investere med omtanke.
Du kan læse mere om arbejdskulturen i Sparinvest i bogen "Hvorfor, hvorhen, hvordan".